Jeg klukker for mig selv…

I dag går jeg og klukker for mig selv – faktisk over mig selv…

Kender du det der med, at man befinder sig et eller andet sted i mellem søvn og vågen tilstand, hvor man registrerer et eller andet, eller nogen snakker til en, og pludselig får man rodet sig ud i en eller anden ævlende samtale, som slet ikke giver mening for nogen… Det er ikke altid, at man selv husker noget, overhovedet, eller måske har man en svag erindring om det.

I går gik jeg tidligt i seng (for en gangs skyld), mens M gik lidt senere i seng. Da han var i gang med at sætte sin alarm, satte jeg mig pludselig op i sengen og remsede en masse tal op, som ifølge M slet ikke gav mening. Da han spurgte, hvad jeg snakkede om, ævlede jeg bare videre. Noget med en fætter, som bor i H, og som ved alt om, hvad der sker i vores by, og en anden fætter, som vi bare kunne spørge og en masse andet ævl. M var bare lost, og fandt aldrig hoved eller hale i samtalen.
Personligt huskede jeg intet om den meningsløse samtale, før M nævnte den i morges. Nu husker jeg den svagt, men jeg kan sjovt nok ikke forklare noget af den, for jeg var ikke rigtig vågen, men alligevel lidt, så jeg kan slet ikke huske, om jeg drømte noget forud for samtalen. Det eneste jeg ved, er, at det var noget værre vrøvl, og det er det, som er lidt morsomt.

Nattens samtale får mig også til at tænke på lignende ting, jeg tidligere har sagt eller gjort i søvne, og efterfølgende har fået at vide.

Engang for nogle år siden, da jeg stadig boede hjemme, hørte min mor mig en tidlig morgen grine helt hysterisk. Hun troede, at jeg så fjernsyn, men senere på dagen da jeg endelig stod op, fandt vi ud af, at jeg havde sovet og altså havde haft et grineanfald i søvne.

Da jeg gik på efterskole, havde jeg også nogle lidt mærkelige søvnvaner. Engang gik jeg i bad i søvne. Jeg vågnede først, da en fra naboværelset til baderummet kom ud og bad mig om at skynde mig, fordi de ikke kunne sove pga. larmen fra det løbende vand. Jeg syntes, at det var lidt mærkeligt, for jeg var nemlig overbevist om, at det var morgen. Da jeg kom tilbage til mit værelse opdagede jeg, at det var omkring midnat, så jeg kravlede pænt i seng igen.

Men det sjoveste var nu dengang, hvor jeg troede, at der var elefanter i loftet. Engang, også på efterskolen, hvor jeg var faldet i søvn før min værelseskammerat, satte jeg mig pludselig op i sengen med et sæt. Min værelseskammerat spørger forskrækket, hvad der er galt, hvorefter jeg kigger på skræmt på hende og siger i ramme alvor: Åh! Jeg troede, at du sagde, at der var en elefant i loftet!

Derudover har jeg igennem de sidste år, hvor M og jeg har boet sammen, flere gange sat mig op i sengen med et sæt midt om natten, og har skræmt livet af den stakkels mand. Alle gange har det været, fordi jeg har troet eller drømt, at der har været edderkopper over mit hoved…

Snakker du eller gør andre mærkelige ting i søvne??

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s