En ledigs bekendelser: Forhåbninger

Hver gang jeg sender en ansøgning, kan jeg ikke lade være med at få forhåbninger. Især når stillingsopslaget virkelig fanger mig, er håbet stort. Selv når jeg i bund og grund ved, at chancen er minimal, kan jeg ikke lade være med at håbe. Jeg dagdrømmer lidt, forestiller mig hvordan, det ville være at arbejde i den pågældende virksomhed, at have et fuldtidsjob. Tænk hvis, jeg kom til samtale. Tænk hvis jeg fik jobbet. Tænk nu hvis, tænk nu hvis… Jeg håber lige til afslaget dumper ind i indbakken, eller i hvert fald indtil der er gået lang nok tid.

Et af de jobs, som tænder håbet i mig, er derude lige nu. Derfor har jeg brugt dage på ansøgningen. Jeg har skrevet, redigeret, slettet, læst igennem og skrevet lidt mere. Aldrig har jeg brugt så lang tid på en ansøgning. Men det er jo kun fordi, jeg virkelig gerne vil det. Jeg vil enormt gerne have jobbet. Og det må gerne skinne igennem. Jeg vil gerne gøre indtryk og skabe chancen for en samtale. Jeg håber virkelig!
Men er det forkert af mig at håbe? Er det naivt?
Håbe er det jo det eneste, jeg kan gøre. Og så selvfølgelig at vente og se. Kryds endelig fingre for mig 🙂

Advertisements

One thought on “En ledigs bekendelser: Forhåbninger

  1. Pingback: Polishing Life

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s