En ledigs bekendelser: Look on the bright side

Den der jobsamtale, som jeg nævnte den anden dag… Jeg syntes jo, at det gik rigtig godt, og at jeg var virkelig velegnet til stillingen. Desværre var der bare lige nogen, som det gik bedre for, og som åbenbart var et bedre match…
Det var altså ikke min tur denne gang. Og her står jeg så. Pænt skuffet. Pænt ærgerlig. Og jeg spekulerer over, hvad det egentlig var, der gik galt. For jeg ville virkelig gerne have det job. Jeg var sikker på, at jeg ville være perfekt til det job.
Så jeg har brugt weekenden på at være rigtig skuffet, sur og tvær over det hele, og jeg har slået mig selv oven i hovedet. Men sådanne tanker kommer man jo ikke langt med. Man opnår jo ikke andet end selvkritik og selvmedlidenhed.

I stedet kan jeg forsøge at se lidt lysere på det hele og fokusere på, hvad jeg får ud af det hele. Det lyder måske dumt, men et eller andet skal man jo have at glæde sig over…

  • Jeg kom jo rent faktisk til samtale. Det er da altid noget.
  • Ud af 100 ansøgere var jeg en af de 15, der kom til samtale. Det er da ikke helt skidt.
  • Jeg kan glæde mig til at komme på kursus om en lille måned. Det er ikke bare et eller andet tilfældigt kursus, men et kompetencegivende et af slagsen.
  • Jeg skal ikke bruge 4 radbrækkende timer i en bus for at komme på arbejde hver dag. Det skulle jeg, hvis jeg havde fået jobbet.

Det er små ting, men det er ting, som gør afslaget lidt nemmere. Det er ting, som afholder mig fra at svælge i selvmedlidenhed og andre negative tanker. Det nytter jo ikke noget.
I stedet skal jeg bare op på hesten igen. For det skal jo nok gå. Min tur skal nok komme. Lige pludselig 😉

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

Reklamer

4 thoughts on “En ledigs bekendelser: Look on the bright side

  1. Ja, det er rigtig meget øv! Men sådan går det jo :-/ Det er jeg også sikker på, jeg glæder mig i hvert fald! Om ikke andet til at være beskæftiget for en tid. Og ja, det må vi – jeg finder nogle datoer 😉

  2. Æv, Stine – det er jeg ked af at læse. Men jeg synes nu, at dine “bright side” punkter lyder meget fornuftige. 🙂 Kurset blir supergodt, det er jeg sikker på. Vi må også snart ses til den der kaffe? 🙂

  3. Det gør jeg – i hvert fald når jeg har været til samtale. Desværre har det bare ikke hjulpet mig så meget endnu.

  4. Jeg kom til at tænke på om du kontakter der hvor du har været til samtale for at evt. høre om hvorfor at stillingen ikke gik til dig? Det kan jeg huske det gjorde min kæreste altid og han værdsatte virkelig at få feedback

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s