Smykke-kærlighed

Jeg har så længe, jeg husker haft en svaghed for smykker. Jeg føler mig klart bedst tilpas, når jeg har smykker på – uden føler jeg mig nærmest nøgen.

Udover øreringe/-stikker har jeg altid mine ringe på. Og det er også blandt mine ringe, at man finder de smykker, som betyder allermest for mig. Jeg går ikke op i mærker eller tendenser, men sætter derimod pris på smykker, der har en historie, og som er klassiske og tidsløse.

Arveringe 2 2

Ringen på min ringefinger er min forlovelsesring. Alene af den grund betyder den enormt meget for mig. Derudover er det det fineste smykke jeg nogensinde har ejet. Jeg elsker, at den er enkel, klassisk og ikke for meget.

Margurit-ringen er et arvestykke. Som I nok kan se, er den ret slidt. Den er mærket, fordi den har levet et langt liv. Den har nemlig været min mormors og er over 70 år gammel. Min mormor betyder utrolig meget for mig, og at hun mente, at denne ring skulle bo hos mig, betyder virkelig meget for mig. Derfor værner jeg om den og bærer den hver eneste dag sammen med min forlovelsesring.

Ringe 2 2Disse to ringe har modsætning til de andre ikke nogen særlig historie tilknyttet. Sølvringen fra Skagen købte jeg for nogle julegave-penge, mens guldringen fra Stine A er en, jeg på et tidspunkt vandt. Men jeg synes, de er vældig fine, og jeg er vild med muligheden for at kombinere både stilarter og materialer, så man får et mere individuelt look. Af samme grund ønsker jeg mig flere af den slags ringe. Skagen-ringen har i øvrigt tabt næsten alle sine sten, hvilket er lidt trist, men heldigvis gør mønstret, at den stadig er ganske dekorativ.

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

Advertisements

3 thoughts on “Smykke-kærlighed

  1. Øv, hvor træls! Kender det desværre godt – ejer ingen smykker fra min barnedåb (udover mit Dagmar-kors) fordi det blev stjålet, da jeg var lille. Endnu sværere bliver det så, når det er arvestykker, for uanset hvad vil de aldrig kunne erstattes. Men det gode er jo, at man netop kan skabe nye minder med nye smykker 😉

  2. Pingback: Drømmer om… #12 | Polishing Life

  3. Jeg elsker smykker med mening og historie. Desværre har jeg meget få selv, da jeg har mistet dem i forbindelse med indbrud. Første gang da jeg ikke var særlig gammel. Det der ikke forsvandt dengang, forsvandt sammen med alt det der var kommet til, for 3-4 år siden. Det var forfærdeligt og jeg savner dem stadigvæk, fordi der var så mange minder. Ting jeg havde arvet fra mine oldemødre, fået da jeg blev født, navngivet, konfirmeret… Derfor ønsker jeg mig altid smykker til jul og fødselsdag. Og jeg har heldigvis fået nogle skønne og smukke smykker, med nye og skønne minder 🙂

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s