En ledigsbekendelser: Den skræmmende ventetid

I sidste uge sendte jeg en ansøgning af sted. Det er der jo i øvrigt ikke noget nyt i, eftersom jeg sender ansøgninger hele tiden. Men lige denne ansøgning giver anledning til lidt ekstra sommerfugle i maven, og ventetiden er lidt ekstra angstprovokerende. Der er nemlig tale om ikke bare hvilket som helst job, men om et job som meget vel kunne være et drømmejob. Da jeg så stillingsopslaget, vidste jeg det med det samme – den stilling er lige mig! Og jeg ville i øvrigt være perfekt til den.Der er nemlig mulighed for at komme til at arbejde med alt det, jeg brænder for. Og det sjove er, at en veninde åbenbart tænkte det samme, da hun faldt over stillingen i weekenden.

Siden jeg sendte ansøgningen og efterfølgende modtog bekræftelsesmailen er sommerfuglene i maven bare blevet større og større. Det er jo ikke hver dag, at man falder over drømmejobbet, og det er ikke mange gange, at jeg har sendt ansøgninger af sted, hvor jeg har håbet så meget. For spørgsmålet er jo, om jeg i ansøgningen har fået vist, hvad jeg kan, og hvad jeg brænder for, om jeg skiller mig ud, og om min ansøgning er så god, at man vil se mig til en samtale. Ærligt talt, så ved jeg det ikke. Jeg ved bare, at jeg har gjort mit bedste. Jeg ved, at jeg har lagt stor energi i ansøgningen. Så nu kan jeg bare vente og se… Kryds fingre for mig! Det ville nemlig være så stort bare at komme til samtale. Og selvfølgelig endnu større, hvis nu…

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

Reklamer

4 thoughts on “En ledigsbekendelser: Den skræmmende ventetid

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s