To Form – “det fineste univers af smykker”

Kender du det, at du igen og igen går forbi en butiksrude, måske ligefrem dagligt. Hver gang drages du af, hvad du ser. Du synes, det ser spændende ud. Og du vil egentlig gerne se nærmere på, hvad der er inde bag ved butiksruden. Alligevel åbner du ikke døren og træder inden for. Og du kan ikke rigtig sætte ord på, hvorfor du ikke gør det. Du gør det bare ikke.Sådan har jeg nogle år haft det med en guldsmed i Vestergade. Utallige gange er jeg gået forbi den finurlige butiksrude, som har trukket i mig og gjort mig nysgerrig, men jeg er aldrig gået ind i butikken.

Heldigvis blev der lavet om på det tidligere på ugen, da Trine Wilkens og Kim Vestergaard, ejerne af To Form, inviterede mig ind i deres fine univers af smykker.

Toform 041 2 Toform 042 2 Toform 043 2
Trine og Kim ikke bare ejer butikken, men designer også alle smykkerne, hvilket de gør i butikkens bagerste del. Butikken består med andre ord af både showroom og arbejdsplads, hvilket betyder, at man kan få et lille indblik i smykkernes tilblivelse og tankerne bag. Det betyder også, at der er en hyggelig og intim atmosfære, hvor du kan få dig en snak med skaberne af smykkerne, og ikke mindst hvor du i ro og mag kan komme tæt på smykkerne, uden at en sælger-type våger over hver en bevægelse.

Butikken byder på smykker for enhver smag og pengepung. De er feminine, de er rå. De er klassiske, de er moderne. Der er noget for de unge, og noget for de ældre. Der er smykker, du drages af. Og der er smykker, som du smiler ad. Men der er ingen tvivl om, at hvert et smykke er kunsthåndværk.
Derudover har de to smykkedesignere specialiseret sig i at lave vielses- og parringe, som du selv kan være med til at designe og sætte dit præg på.

Personligt forelskede jeg mig i næsten alt, jeg så, men særligt nogle få ting dragede mig til sig igen og igen, mens jeg snakkede og gik rundt og tog billeder. Jeg tog en pæn del billeder i forretningen, så det er disse favoritter, jeg starter ud med at dele (flere billeder følger i senere indlæg).

Toform 025 2 Toform 023 2Toform 072 2 Toform 046 2Toform 049 2Toform 052 2 Toform 050 2Toform 073 2 Toform 063 2 Toform 032 2 Toform 005 2
Jeg er vild med det enkle og klassiske udtryk, som både ringe og ørestikker har. Særligt ringen på første billede har jeg forelsket mig i sammen med ørestikkerne på det ottende billede, og på de sidste to billeder. Ringen er så fin, så stilren og stenene “larmer” på ingen måde, hvilket jeg rigtig godt kan lide. Og begge hold ørestikker er en lidt anderledes udgave af den klassiske (og måske lidt kedlige) kugle-ørestik, som oftest er, hvad jeg går med. Disse er mere livlige og sjove, synes jeg.

Skulle din interesse være fanget, synes jeg, du skulle besøge den fine butik, som ligger i Vestergade 24 i hjertet af Århus.
Kig evt. også forbi To Forms hjemmeside eller find dem på Facebook og Instagram (@toform).

Psst… To Form er i øvrigt nomineret til AOA Byens Bedste i kategorien Byens Bedste Smykkeforretning, og du kan stemme på dem lige her. Min stemme giver jeg i hvert fald gerne, da To Form i mine øjne kan tilbyde noget udover det sædvanlige.

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

Reklamer

One thought on “To Form – “det fineste univers af smykker”

  1. Pingback: To Form – “det fineste univers af smykker” (2. del) | Polishing Life

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s