Marts favoritter

Jeg er selv stor fan af månedens favoritter på andre blogs. En ting er jo at se folks anmeldelser, noget andet er at se, hvad de bruger flittigt. Derfor tænkte jeg, at jeg selv ville prøve at indføre det her på bloggen. Det vil ikke nødvendigvis være alle de produkter, jeg bruger, men de produkter, som har været brugt så flittigt, at de er værd at fremhæve.


April 14 479 2
Den forgangne måned er der ikke kommet mange nye produkter på hylden. Faktisk går mine favoritter i høj grad igen fra sidste måned.
I marts har jeg genfundet flere gamle favoritter.

Matas Fod- og hælkur
Foråret skubber mere og mere på. Nogle dage så meget, at man er overbevist om, at nu er det kommet for at blive. Vejret er dog stadig ret ustabilt og koldt, så jeg har endnu ikke droppet vinterjakke og vinterstøvler (hvad der nok også skyldes, at jeg skal have købt nye sko/ankelstøvler og jakke). Jeg er måske stadig pakket godt ind, men det er absolut ikke for tidligt at begynde at gøre fødderne sommerklar.

Hver morgen og/eller aften smører jeg min fødder ind Matas Fod- og hælkur. Det er en fed (meget fed) creme, som fugter fødderne rigtig godt og sikrer, at hård hud er fortid. Den er virkelig effektiv, hvilket jeg er fan af.
Derimod er jeg ikke fan af bøtten. Jeg ville virkelig ønske, at den kom i en tube i stedet. Af hygiejniske årsager. Men også fordi bøtter og fede cremer overhovedet ikke fungerer sammen. Jeg er så træt af at sidde og fedte med skruelåg og fedtede fingre. Jeg overlever dog, eftersom det er den mest effektive fodcreme, jeg har haft fingrene i.

Nuxe Rêve de Miel lip balm
Denne læbepomade har sørget for, at jeg har haft gennemfugtede læber trods utallige vejr- og temperaturskift den sidste tid. Den er fed, gennemfugtende og holder længe. Jeg er fan.

Sally Hansen Cuticle Eraser & Balm
En fed og gennemfugtende neglebåndscreme er uundværlig i min verden. Den står på natbordet og masseres ind i neglebånd på hænderne hver aften. På grund af den slipper jeg helt og aldeles for tørre neglebånd.
Inden længe må jeg også lige have den i gang til fødderne også, så de kommer i lidt bedre stand, inden sandalerne findes frem.

Rønsbøl Vitamin Mask
Den sidste måned har min hud har været tør som aldrig før. Det skyldes nok, nye rutiner, nyt indeklima og timer foran computeren hver dag. Ikke desto mindre er det virkelig irriterende. Ofte ved jeg knap, hvad jeg skal gøre, da mine hudproblemer altid har handlet om urenheder og fedtet hud.

Masken fra Rønsbøl har vist sig at være en god lille hjælper i kampen mod tør hud.
Jeg bruger den gerne natten over 1-2 gange om ugen, og næste morgen vågner jeg op med glat og gennemfugtet hud.

Nivea Essentials Sensitive 3-in-1 Micellar Cleansing Water
Min makeupfjerner skal kunne fjerne makeup effektivt. Samtidig er det også et vigtigt krav, at den er mild mod mine sarte øjne og ikke indeholder parfume og alkohol.
Niveas nye rensevand lever klart op til dette. Den er effektiv, men alligevel mild.

Personligt bruger jeg den kun til øjenmakeuppen. Jeg bryder mig nemlig ikke om følelsen i selve ansigtet, hvor den godt kan have en tendens til at føles lidt fedtet.
Derudover er jeg ikke fan af at skulle fedte rundt med en masse vatrondeller for at fjerne makeuppen.

Rimmel Match Perfection Bronzer (Light)
Jeg er blevet ret glad for lidt farve på kinderne i det daglige. Normalt bruger jeg en blush, men den sidste tid har jeg som sagt døjet med tør hud. Derfor har jeg haft lidt rødme og talgknopper på kinderne, som kun fremhæves af blushen. Mit alternativ har så i stedet været bronzeren, som giver rigtig fin farve og frisker lidt op uden at fremhæve rødme og ujævnheder.

Vippe-/brynspole
Sådan en spole gør det bare så meget nemmere at ligge makeup.
Den sørger for, at der kommer styr på brynhår, der har forvildet sig i den forkerte retning, og at optegning af brynene udjævnes og bliver knap så skarpt.
Mine vipper har det med at gro i alle retninger, så spolen bruger jeg til at få dem skilt lidt ad, inden jeg ligger mascara.

Pasteller
Jeg elsker pasteller. Intet er mere forårsagtigt end netop pastelfavede negle.
Jeg har været så heldig at få lov at teste L’Oréals pastelfarvede forårskollektion, hvor denne fine lilla var i blandt.

Hvilke favoritter har du haft den forgangne måned?

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

 

Reklamer

2 thoughts on “Marts favoritter

  1. Sådan er vi jo så forskellige. Jeg bryder mig virkelig ikke om Niveas i ansigtet.
    Jeg skifter lidt mellem Nivea og Garnier til øjene. Jeg er også stor fan af Garniers, men den har en tendens at give mig tørre øjne. Det gør Niveas ikke, så det er rart at veksle lidt.

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s