En ledigs bekendelser: Jeg ville ikke bytte med noget i verden

Jeg har ofte set/hørt nyuddannede brokke sig over, at det er hårdt at gå fra livet som studerende til livet som fuldtidsansat, og at de savner livet som studerende.
Jeg har aldrig forstået det. Jovist, det er da lidt af en omvæltning med helt nye krav, udfordringer og daglige rutiner. Lige pludselig er man ikke længere herre over sin egen tid. I hvert fald ikke i så høj grad, som da man studerede. Arbejdsugen lyder på 37 timer (som regel da). Og der er hele tiden nogen, udover en selv, som har forventninger til ens præstationer.

Men når det så er sagt, synes jeg, at tilfredsstillelsen vejer så meget mere. Efter flere års skolegang og knoklen på studiet, er det da enormt tilfredsstillende endelig at få lov til at bruge sine kompetencer og bruge al den viden, man har samlet sammen.
Og så er der jo også det med pengene. Man kan i hvert fald ikke brokke sig over at leve med en fast løn, som uden tvivl vil være højere end SU’en.

Nu har jeg jo selvfølgelig været så uheldig at ende i arbejdsløshed efter endt uddannelse. Endda i en længere periode. Så jeg er ikke gået direkte fra studielivet til arbejdslivet. Det gør nok, at jeg er endnu mere desperat efter arbejde. Ikke desto mindre tror jeg, det er med til at gøre omvæltningen endnu større, fordi man kommer fra et roligt (men til tider stressende) liv hjemme, kun fyldt af jobsøgning, til et travlt liv i en fuldtidsstilling.

De sidste 3 uger har jeg været i praktik i en lille virksomhed. En virksomhed som gerne vil beholde mig lidt endnu, og som har tilbudt mig en løntilskudsstilling (YAY!!). De har valgt at sætte mere fokus på kommunikation og markedsføring. Der er ikke andre kommunikations- og/eller marketingmedarbejdere. Så der er nok at se til. Hjernen kører på højtryk hele dagen. Den skal lige vænne sig til at være i gang igen. Og den skal lige genfinde alle kompetencerne og al videnen.
Jeg er træt, udmattet og mørbanket. Jeg har svært ved at komme op om morgenen. De fleste aftener går jeg kold lige efter aftensmaden. Det er hårdt. Og jeg kan da godt savne rolige dage foran fjerneren eller med en bog i hånden. Men hold nu op, hvor jeg nyder at stå op til noget hver morgen, at have ret faste rutiner, at omgås andre mennesker, at bruge mine kompetencer og min viden.

Jeg ville overhovedet ikke bytte mit arbejdsliv med noget andet i verden – hverken livet som studerende eller ledig. Endelig har jeg nået målet, endelig kan jeg tjene nogle ordentlige penge, endelig kan jeg få lidt ro og stabilitet ind i mit liv. Også selvom det skulle ske, at det kun er for en periode.

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s