5 gode makeupfjernere til sarte øjne

December 14 021 2Garnier Eye Make-up Remover 2in1 / Garnier Micellar Cleansing Water / Bioderma Sensibio Make-up removing micellar solution (tilsendt) / Nivea Sensitive 3-in-1 Micellar Cleansing Water / Pudderdåsernes Musthave Alt i en makeupfjerner

Jeg er altid på jagt efter den bedste makeupfjerner. Men det skal ikke være hvilken som helst makeupfjerner. Den skal være god, effektiv og mild – med eftertryk på mild. Mine øjne er sarte, bliver nemt irriterede og udtørrer hurtigt, når jeg skal fjerne makeup. Så jeg går efter makeupfjernere, der som udgangspunkt ikke indeholder alkohol og parfume. Det er nemlig ofte der, det går galt.

De 5 makeupfjernere herover er jeg blevet ganske glad for. De opfylder nemlig mine kriterier.

Garnier Eye Make-up Remover 2in1 fanger alt. Det er den, jeg rækker ud efter, når makeuppen har været tung. Desværre er den lidt til den fedtede side, og så er jeg ikke rigtig fan af makeupfjernere, der skal rystes før brug. Men den er god og irriterer ikke mine øjne.

Garnier Micellar Cleansing Water er den nyeste i min samling. Den fungerer fint til den lette makeup, men den er ikke effektiv nok, hvis makeuppen er vandfast. Derudover er den så dejlig let i konsistensen, at jeg gider bruge den i ansigtet.

Bioderma Sensibio Make-up removing micellar solution har I sikkert allerede hørt om. Den har i hvert fald fået sin omtale. Og nu fås den endelig på de danske apoteker – Dog har jeg ikke fundet den i Århus endnu – har I?
Jeg fik den tilsendt for noget tid siden, og jeg er stor fan. Det er uden tvivl en af de mildeste makeupfjernere, der nogensinde har rørt mine øjne. Og så er den effektiv.
Desværre er den tom, så jeg må snart have fingrene i den igen.

 

Nivea Sensitive 3-in-1 Micellar Cleansing Water var min første af denne type makeupfjernere. Den er mild og billig. Det er nok den primære grund til, at jeg vender tilbage til den. Den har nemlig en tendens til at være lidt fedtet, uden rigtig at være det. Desværre er det ikke den mest effektive makeupfjerner. Den klarer i hvert fald ikke den tunge makeup og slet ikke den vandfaste, men den er perfekt til den lette hverdagsmakeup.

Pudderdåsernes Musthave Alt i en makeupfjerner er min nye allerbedste ven. Det er den mildeste og alligevel mest effektive makeupfjerner, og den udtørrer på ingen måde øjne og øjenomgivelser. Jeg elsker den simpelthen.

Hvad er din favorit, når det kommer til makeupfjernere?

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
Facebook
Instagram (@baysen)

4 thoughts on “5 gode makeupfjernere til sarte øjne

  1. Hej Fru Striib,
    Derma er jeg med på, den er i hvert fald mild. Dog synes jeg ikke, den var effektiv nok i længden.

    Jeg har det ikke så godt med Niveas makeupfjernere, udover ovennævnte. De er simpelthen for krads til mine sarte øjne.

  2. Hejsa

    Jeg bruger en fra Nivea. Gentle Eye make-up remover – sensitive Eye area. Køber den i Rema når de har den. Ofte på bud til kr 25,-

    Så har jeg nogle renseservietter fra Loreal. Nogle jeg har fået tilsendt. Udemærket. Ville ikke selv have købt dem. Har prøvet Ole H’s de gule servietter. Slet ikke pengene værd.

    Bruger også engang i mellem den alm Derma fra supermarkedet. Skal lige ligge vatrondellen lidt på øjet først. Så løsner det.

    Har heller ikke fundet Bioderma i Aarhus, og har den derfor stadig tilgode.

    Glædelig 2. juledag.

Skriv en kommentar