Ferieforventninger

IMG_1079

Ferien er over os – også over mig. Jeg er nemlig sendt på 2 ugers tvungen ferie, da min arbejdsplads har lukket ned denne og næste uge. Det er sgu egentlig vel meget godt, for ellers havde jeg nok ikke været tilbøjelig til at holde ferie overhovedet. 2 års ledighed gør det lidt dyrt at holde ferie, når man skal undvære en god del af sin månedsløn. Men ferie er jo tiltrængt uanset, så det er nu meget rart at synke ned i ferieroen.

Kæresten får først ferie i eftermiddag. Så denne uge har jeg bare hygget hjemme alene, fået ordnet lidt praktiske ting, arbejdet lidt (hængepartier er så irriterende), læst en masse, set Tour de France og kedet mig lidt. Hvad der venter den næste uge, ved jeg egentlig ikke. Vi har ingen planer.

På den ene side er det meget rart. At kunne slappe af. Nyde hinanden. Tage en dag ad gangen. På den anden side stresser det mig lidt. Ikke at skulle noget. Ikke at opleve noget. Ferie herhjemme kan alt for nemt gå op i praktiske gøremål, bøger, fjernsyn og computere.
Når mine feeds på både Facebook og Instagram samtidig oversvømmes i feriebilleder, bliver jeg lidt misundelig. Jeg vil også! Og på en eller anden måde er det jo ikke rigtig ferie, hvis man ikke har været nogen steder. Sådan er det med de ferieforventninger.

Vi har jo fået bil nu. Det udvider jo mulighederne lidt, giver os friheden til at tage ud i det danske land og opleve uden at være afhængig af noget som helst. Men hvor skal vi dog tage hen? Skal vi køre langt? Skal vi se noget nyt? Skal vi se noget, vi allerede har set? Lige nu er jeg lidt lost. Jeg ved ikke rigtig, hvad vi skal finde på. Jeg ved bare, at det gerne må være gratis fornøjelser (helst i Jylland) 🙂

Har du nogle idéer? Hvis du har lyst, må du meget gerne vise mig din by!

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
Facebook
Instagram (@baysen)

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s