Trykker alderen?

Cat memeMin fødselsdag venter lige om hjørnet. I morgen faktisk. Jeg fylder 31. Det er på en måde lidt vildt, for nu jeg jo ikke længere i 20’erne. Jeg er i 30’erne… Det kunne godt medføre lidt panik. Lidt à la “FUCK! Jeg er ved at blive gammel!” For der var jo engang, hvor 30’erne lød vildt gammelt. Det var jo sådan nogen, der havde arbejde, hus, bil, børn, penge og styr på det hele. De var VOKSNE. De havde grå hår og rynker. Og når man er i 30’erne, skal man jo have opnået nogle ting – som ovenstående. Endnu er jeg forskånet for både grå hår og rynker. Og heldigvis har jeg aldrig haft mål om at nå bestemte ting inden en vis alder – omend det føltes lidt som et nederlag ikke at få mit første rigtige lige efter min uddannelse.

Jeg fylder 31 i morgen, men jeg føler mig ikke rigtig voksen. I hvert fald ikke på den måde jeg havde forestillet mig, jeg ville, da jeg var yngre. Jeg føler mig ikke meget anderledes, end jeg gjorde for 10 år siden. Jeg er bare blevet lidt mere rolig, har lidt mindre trang til at drikke mig fuld, og så ved jeg nok lidt mere.

Det eneste vilde ved at fylde 31 er, at jeg ikke fatter, hvor tiden blev af. Det er næsten 11 år siden, jeg blev student. Til sommer er det 10 år siden, jeg flyttede til Belgien for at bo og arbejde i 10 måneder. I april har kæresten og jeg været kærester i 8 år. Hvor blev tiden af? Det hele føles jo, som var det i går. Det føles i hvert fald ikke som om, det er så mange år siden. 

Jeg fylder 31 år i morgen, og det er faktisk ikke så slemt. Det var i hvert fald meget værre at blive 30 og være arbejdsløs. 

  

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s