Kjolejagten

Jeg må indrømme, at jeg udskød det med brudekjolen et stykke tid. På trods af at jeg faktisk har brugt meget tid på at søge inspiration, siden vi fastsatte en dato.

Det var på en eller anden måde så endegyldigt at gå ud og købe en brudekjole. Og dyrt. Men også lidt skræmmende. Af flere årsager. Jeg ville ikke give en bondegård for en kjole, som kun skal bruges én dag. Og tænk nu, hvis jeg ikke kunne få det, jeg ville have inden for mit budget. Og så er der det med vægten. Jeg har nemlig taget en del på det sidste års tid, så jeg er ikke så glad i min egen krop for tiden. Jeg ville gerne tabe mig inden, men det lykkedes så ikke rigtig – 1 sølle kilo er røget de sidste par måneder, og på selve dagen for kjolejagten havde jeg så meget vand i kroppen. Derudover kunne det jo være, at jeg slet ikke kunne finde noget, der klædte min kropstype. Måske var jeg endda for sent ude. Det bliver faktisk anbefalet mange steder og af mange kvinder, at man starter med kjolejagten 9-12 måneder før brylluppet, og vi skal giftes om knap 3! Så ville jeg ende med at skulle nøjes?

Nervøsiteten forud for kjoleprøvningen var med andre ord stor.

På et tidspunkt i min brudekjole research, fandt jeg ud af, at Lilly har et outlet i Aabenraa, hvor alle brudekjoler max. koster 2500 kr. Jeg læste flere steder, at folk havde gode erfaringer derfra, og jeg kunne se, at selv på udsalg er priserne for en brudekjole ret høje i de fleste butikker. Så jeg besluttede mig for, at det var i Aabenraa, at min jagt skulle starte. Jeg bestilte tid, og i sidste weekend tog jeg min mor, moster og søster under armen og kørte til derned. Og ja, det er da en lang tur bare for at købe brudekjole, men så gjorde vi da bare en tur ud af det og tog en tur over grænsen også.

Igen meldte nervøsiteten sig. Tænk nu hvis de ikke havde noget i min størrelse, hvis de ikke havde så meget at vælge imellem, eller hvis det bare ikke var min stil. Tænk nu, hvis jeg måtte køre hjem uden noget. Heldigvis blev mine bekymringer gjort til skamme, for udvalget var rigtig fint, og i løbet af ganske kort tid havde jeg hevet 6 kjoler ind  det bookede prøverum. Nogle af kjolerne var ikke lige mig ved første øjekast, men de kom nådigt med ind alligevel – just in case.

Den anden kjole havde det helt rigtige design, men den manglede en ting, som sendte den på vippen. Jeg prøvede den, følte at det var den rigtige, men måtte lige prøve de andre – hvis nu. Den fjerde (eller var det femte?) kjole var også helt fantastisk. Jeg valsede (man kan ikke andet end at valse i en brudekjole) rundt i den længe, for jeg var helt forgabt, men ak og ve! Den passede bare ikke til min kropstype. Jeg endte i den anden kjole igen, for manglen kunne måske løses. Og jeg var solgt. Det var altså min kjole! Mangel eller ej! Pasformen er ikke helt perfekt, den er lidt for stor, hvilket nok er grunden til, at jeg kommer i tvivl, når jeg ser det billede, min søster tog af mig. Men det kan fikses hos en syerske.

Uh Jeg glæder mig!