Bryllupssmykker 

Som den pyntedukke og smykkepige jeg er, spillede smykkerne en stor rolle på min bryllupsdag. Nogle vælger at droppe smykkerne den dag, men jeg går altid med smykker (ret mange faktisk), så det ville være mærkeligt, hvis jeg ikke havde nogen på. 

Ifølge traditionen giver man først morgengaver dagen efter brylluppet, men vi valgte at bytte gaver samme morgen. Derfor havde jeg min fine morgengave på, som var et enkelt, men smukt guldarmbånd. Sammen med havde jeg et forgyldt armbånd med en lille blå sten, som var mit “something blue”. Armbåndet er i øvrigt fra Pernille Corydon og hedder Lucky Eye. 

Jeg havde selvfølgelig også min forlovelsesring og min Margurit-ring på. Margurit-ringen har jeg arvet fra min mormor, som fik den for ca. 80 år siden, så den var selvfølgelig mit “something old”. Og så var den min måde at tage hende med til brylluppet på. Hun døde jo for 2 år siden, og var meget savnet på dagen. 

Neglelakken er i øvrigt Essies Tart Deco, som var farven, jeg var på dagen.

Vielsesringen skal vi ikke glemme. Den kom jo på i kirken. Det er en helt enkel, glat guldring. Jeg har egentlig altid troet, at jeg skulle have en ring med sten eller sådan noget. Men så arvede jeg min mormors vielsesring, som bare skulle tilpasses. Og jeg elsker den. Den er perfekt, som den er. Men måske får jeg sat en sten i en dag.

I ørerne havde jeg i øvrigt et par enkle perler, som jo er et helt klassisk bryllupssmykke.

Advertisements

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s