Nye juletraditioner

Trods de mange år sammen har min mand og jeg endnu ikke rigtig skabt vores egne juletraditioner. Det skyldes blandt andet vores vidt forskellige tilgange til julen. Jeg er en rigtig julegris, som elsker alt, hvad der hører julen til, mens min mand går knap så meget op i alt det julehalløj. Men det skyldes også, at det altid har været lidt svært med en mand, som næsten altid arbejder til kl. 20.30 Lille Juleaften, og som risikerer kun at have fri Juleaften og 1. Juledag. Så får man lidt travlt med at nå det hele, og man har knap så meget tid til hyggen. 

Men i år tror jeg, at vi har lagt grobund for vores helt egne juletraditioner.

1. Juledag er fridag i min familie. Vi fejrer Juleaften sammen, og så samles vi til julefrokost 2. Juledag. Så 1. Juledag har vi for os selv, og vi kan gøre lige, hvad vi vil. Og i pr brugte vi dagen i biffen efterfulgt af en gåtur i en mennesketom Århus Midtby. Det var så hyggeligt, så afslappende, og hvis der går en god film, kunne vi godt gentage det igen næste år. 

Livet skal fyldes med oplevelser, ikke med ting. 

Med det in mente, købte jeg en lidt (for mig) anderledes julegave til min mand, som aldrig ønsker sig noget. Det blev til billetter til Comedy Aid, og det faldt heldigvis i god jord. Min mand glæder sig sjældent til noget, men han glædede sig altså til at skulle afsted i går eftermiddag. Og det var heldigvis alle pengene værd. Det kan varmt anbefales at tilbringe 3. Juledag i latterens tegn. 

Jeg ville ikke have noget imod at skulle afsted igen næste år, omend det nok ikke ligefrem bliver mandens julegave igen. 

Hvilke juletraditioner har du? 

Reklamer

Skriv et svar

Udfyld dine oplysninger nedenfor eller klik på et ikon for at logge ind:

WordPress.com Logo

Du kommenterer med din WordPress.com konto. Log Out / Skift )

Twitter picture

Du kommenterer med din Twitter konto. Log Out / Skift )

Facebook photo

Du kommenterer med din Facebook konto. Log Out / Skift )

Google+ photo

Du kommenterer med din Google+ konto. Log Out / Skift )

Connecting to %s