Gør fødderne forårsklar

Solen skinner, temperaturen er steget, og blomster titter frem. Vi er halvvejs igennem marts, og før vi ved af det, kommer foråret. Og med forår kommer ballerinaer, sandaler og bare tæer. Er dine fusser klar til at komme ud af vinterhiet? Hvis ikke, så har jeg et par tips til jer. 


Hvis du vil have fine bløde fødder og ikke mindst holde den hårde hud på afstand, er der ét produkt, som du bare skal have stående, og det er Matas Fod og Hælkur. Den er simpelthen så genial. Jeg har slet ikke haft problemer med hård hud under fødderne, efter jeg begyndte at bruge den. Med regelmæssig og konskvent brug af denne fodcreme kan du sagtens undvære hælfile, pimpsten o.l. Lad os være ærlige, de hjælper jo alligevel ikke en meter, og du risikerer ligefrem at gøre skade på huden. Iøvrigt klarer Matas Fod og Hælkur også fint sandpapirsru albuer og tørre hænder. Jeg er så meget fan. 

Du er et langt stykke af vejen med Matas Fod og Hælkur, og hvis du er typen, som ikke gider at bruge så meget tid på sådan noget, kan man sagtens nøjes med den. 

Hvis du er til lidt mere, kan du pleje negle og neglebånd med cremer og olie. Der findes masser af muligheder, og jeg kan varmt anbefale Egyptian Magic Cremen eller Sally Hansen Cuticle Eraser & Balm (som jeg tidligere har skrevet om her og her) til at pleje neglebåndene. Masser neglebåndene ind i creme hver aften inden sengetid, og så undgår du tørre, grimme neglebånd, som iøvrigt bliver nemmere at skubbe tilbage. Hvis neglene er tørre, kan du med fordel massere dem ind i negleolie. Jeg er fan af Herôme Nourishing Nail Oil, som jeg synes er mest effektiv. Jo oftere og mere konsekvent du bruger den, jo større er effekten. 

Mine negle er så grimme. De er rillede, ujævne, flossede og misformede, så jeg har sjældent nøgne negle – i hvert fald ikke om sommeren. Som regel er jeg til fest og farver – især røde og koralfarvede nuancer er gode til tåneglene. Men nogle gange behøver det ikke larme så meget og så er Essies Treat Love & Color et fint alternativ. Neglene ser naturlige, men pæne ud, og efter sigende skulle de også styrke neglene. Man behøver hverken bruge over- eller underlak, men hvis man har meget rillede og ujævne negle, kan man med fordel bruge en ridgefiller under, da det får neglen til at syne mere jævn. For tiden bruger jeg Mavala Ridge Filler, men den skal vist snart skiftes ud. 

Der skal ikke så meget til, men der skal lidt kærlighed til med den belastning dine fødder udsættes for hver eneste dag. Til gengæld lover jeg, at du får fine fødder. 

Mit bedste tip er iøvrigt at lade plejen foregå om natten. Masser fødder og negle ind om aftenen, inden du går i seng, og lad det virke natten over. Hvis du er træt af fedteriet, kan du med fordel pakke fødderne ind i et par strømper. 

Byd endelig ind med jeres tips og tricks og ikke mindst yndlingsprodukter i kommentarfeltet herunder. 

Reklamer

Nem fodpleje 

Jeg tænker, at jeg ikke er den eneste, som slækker lidt på fodplejen, når temperaturen falder, og fødderne igen pakkes ind. Om sommeren forkæler jeg gerne mine fødder med fodbad, creme og ny neglelak en gang om ugen. Om vinteren er jeg knap så omhyggelig, for fødderne er jo alligevel gemt væk i sko og strømper i hele tiden. Men nu er jeg begyndt til yoga, som jo foregår barfodet, så fødderne må gerne se ordentlige ud på trods af årstiden. Problemet er bare, at jeg ikke rigtig gider. Jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen til det helt store fodplejeritual på denne årstid. Og så er det jo, at man skal finde de nemme løsninger frem.


Matas Fod- & Hælkur er virkelig min yndlingsfodcreme. Den er nemlig effektiv – også selvom man ikke bruger den hver dag. Det er efterhånden ved at være nogle år siden, at jeg første gang læste et af Pudderdåsernes indlæg om fodpleje, hvor de anbefaler at droppe fodfilen og at bruge en god fodcreme med et højt indhold af Urea/Carbamid. 

Jeg har i mange år filet løs uden den store effekt. Nu er jeg gået over til Matas’ lille vidundercreme. Ikke andet. Det har jeg faktisk gjort i nogle år nu. Jeg bruger den et par gange om ugen. Og jeg tror faktisk ikke, at mine fødder nogensinde har haft det bedre. Hård hud er i hvert fald fortid. 

Den fungerer i øvrigt også rigtig fint til meget tørre hænder – dog helst om natten, for den fedter en del. Og så klarer den ru albuer i et snuptag. 


Jeg har virkelig grimme tånegle. Så om sommeren har jeg altid neglelak på. Om vinteren gør jeg lidt ekstra ud af plejen, men det er desværre ikke nok. Så jeg snyder. Mavalas Ridge Filler skjuler de værste riller og får neglene til at se pæne og sunde ud. Og man kan faktisk ikke se, at man har neglelak på. 

Appeal4 Cuticle Repair sørger for fine neglebånd, mens Herôme Nourishing Nailoil plejer selve neglen. Jeg kan godt lide Appeal4’s neglebåndscreme, fordi den tørrer ret hurtigt ind, mens den plejer længe. Herômes negleolie er min favorit. Den funker bare, og så kan jeg godt lide applikatoren. Den gør det nemlig nemmere at påføre olie under negletipperen, hvilket er ret praktisk, når man bruger neglelak, som jeg gør. 

Juli Favoritter

Juli var varm, virkelig varm, så jeg brugte det meste af døgnets timer på at svede og smelte. Det er skønt, når sommeren rigtig kommer til landet, men når det er så varmt betyder det altså også, at jeg ikke orker helt så meget. Derfor har både hudpleje og makeup skullet være nemt og enkelt. Makeup har jeg faktisk ikke brugt meget af, det smeltede jo bare af inden for et par timer.

Sommer 2014 126 2Nuxe Rêve de Miel Hand and Nail Cream
Jeg har sagt det før, og jeg siger det igen: Jeg er afhængig af håndcreme! Jeg hader, hader, hader tørre hænder, og selvom de ikke er så udsatte her om sommeren som om vinteren, så skal de alligevel have lidt pleje. Nuxe er en rigtig fin håndcreme til sommeren, fordi den er let og trænger hurtigt ind, mens den alligevel giver fugt. Jeg har brugt den efter behov, men primært inden sengetid.

Kimovi Gel med Salt
Jeg har et område i nakken, som er særligt sart. Det bliver nemt irriteret og klør. Jeg har prøvet utallige cremer uden held. Det var først, da jeg fandt Kimovi, at jeg fandt noget, der kunne lindre. Alene er den ikke helt nok, men suppleret med et receptpligtigt middel er jeg for første gang i månedsvis fri for kløe.
Engang imellem bruger jeg den også på resten af kroppen, fordi huden bliver så dejligt blød og beroliget af den.
Læs mere om Kimovi her.

Bio-Oil
Jeg foretrækker at fugte kroppen med olie om sommeren. Bio-Oil er rigtig lækker til formålet, fordi den gør huden gennemfugtet, blød og giver den fineste glød.

Mandelolie
Jeg har altid mandelolie i huset. Det kan jo bruges til alt – kropsolie, fodbad, you name it. Jeg bruger den primært, når jeg barberer ben i stedet for barberskum.

Matas Deocreme Antiperspirant uden parfume
Den virker bare! Den har i hvert fald holdt mig lugtfri igennem en varm og svedig måned. Derudover er den mild mod den ellers sarte hud under armene.

Maybelline Brow Drama Sculpting Brow Mascara
Mine bryn ser ikke ud af meget fra naturens side, så lidt snyd skal der altså til.
Brow Drama giver både farve og fylde, men ser alligevel meget naturlig ud, fordi det kun er selve hårene, der farves. Jeg bruger den i ‘medium brown’, som passer perfekt til mine farver.

L’Oréal So Couture
Den giver fin længde, volumen og adskiller vipperne, og så holder den bare. Den smitter ikke af (selv ikke i +25 graders varme) og drysser ikke det mindste.

MAC Pro Longwear Concealer
Dette må være den mest holdbare concealer, jeg har haft fingrene i. Den holder nemlig hele dagen, også i en hedebølge. Den er derudover nem at arbejde med, fordi den dækker randene under øjnene rigtig fint, og man kan nøjes med at bruge ganske lidt hver gang.

M.Cosmetics Pensel (nr. 111)
Jeg har fundet ud af, at min concealer holder bedre, når jeg lægger den med en pensel. De pensler, der findes til formålet, fungerer bare slet ikke for mig. Som regel fordi de er lidt store i det. Derfor har jeg fundet en GAMMEL øjenskyggepensel (jeg ved slet ikke, om den stadig fås, da de jo sidenhen har relanceret deres serie), og den fungerer bare helt perfekt! Den er nemlig så lille, at man ikke får samlet for meget produkt op. Jeg synes derudover, at den er lidt mere præcis end de egentlige concealer–pensler, og det er nemt at komme ind i øjenkrogene med den.

Neglelak
Jeg er generelt storforbruger af neglelak. Mine negle er sjældent bare. Og jeg er heller ikke ligefrem farveforskrækket, men især om sommeren skal der farve til – helst de klare af slagsen. Det er nemlig så fint, når huden får lidt farve. Og hvis man som jeg skærer ned på makeuppen i sommerhalvåret, er det helt perfekt at skeje ud på neglene.
På billedet ses OPI My Chihuahua Bites, Essie Sunday Funday og Essie The Girls Are Out, som bare er nogle af mine sommerfavoritter til neglene.

Matas Fod- og Hælkur
Jeg har gået i sandaler hver eneste dag de sidste 2-3 måneder. Det kan godt tærre lidt på fødderne, så en god fodcreme er et must! Jeg synes, at Matas Fod- og Hælkur er den bedste. Jeg giver fødderne et godt lag hver aften ingen sengetid, hvilket gør dem rigtig fine og bløde hele sommeren.

Citronelleolie
Midt i juli blev vi invaderet af myg herhjemme. Jeg fik mindst ét myggestik om dagen, og når der kom et nyt, kom de gamle frem igen. På 5. dagen endte jeg med nældefeber på benene, fordi min krop ikke længere kunne følge med. Så jeg skrev desperat til Helene, den ene halvdel af denne skønne duo, som foreslog æterisk olie blandet op med olie (kropsolie, mandelolie eller lignende) kombineret med B1 vitamin.
Jeg daffede i helsebiksen, købte B1 vitamin og fik anbefalet Citronelleolie. Det har fungeret perfekt! Jeg blandede et par dråber Citronelleoilie i en tilfældig kropsolie og smurte mig ind, når jeg kom hjem fra arbejde og tog derudover en B1 vitamin sammen med mine vitaminpiller om aftenen. Jeg har ikke haft et eneste myggestik siden.
Læs mere om at lave din egen myggebalsam her.

Matas Solstift
Hud og ikke mindst læber skal beskyttes i solen. Jeg foretrækker Matas’ Solstift, fordi både pris og konsistens passer mig. Den er hverken for fedtet eller tynd til at bruge på læberne.

At der ikke er en solcreme i samlingen af favoritter skyldes ikke, at jeg ikke har brugt solcreme. Det har jeg selvfølgelig. Jeg har bare hoppet rundt mellem mærker og konsistenser hele sommeren i håb om at finde en favorit, men jeg har ikke haft heldet med mig endnu.

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
Facebook
Instagram (@baysen)

Bløde Fødder med Baby Foot

Jeg har længe gerne ville prøve Baby Foot eller Salvequicks nye tilsvarende produkt. De skulle kunne det samme, nemlig eksfoliere fødderne, så det er nok ligegyldigt, hvilket mærke man vælger. Men valget faldt på førstnævnte, fordi det var til at få i min lokale Matas.

Det er vist de færreste af os, som kan sige sig fri for at have hård hud under fødderne, ligesom de fleste af os bander det af H… til. Hård hud under fødderne er jo hverken pænt, charmerende eller feminint. Det bilder jeg mig i hvert fald ind.
Så hele året, særligt i forårs- og sommerhalvåret, bruger jeg formuer og masser af tid og energi på at passe mine fødder med cremer, fodbade og hvad ved jeg. I år tænkte jeg, at jeg ville hjælpe processen lidt på vej med et par eksfolierende sokker.

20140529-105129-39089656.jpg

20140529-105128-39088015.jpg

20140529-105131-39091257.jpg

Sokkerne har jeg på fødderne i skrivende stund, så jeg kan endnu ikke udtale mig om effekten. Dog kan jeg fortælle lidt om, hvordan de er at bruge…

Baby Foot er helt basalt set et par plastiksokker fyldt med forskellige peelende syrer og urte ekstrakter. Førstnævnte er det, der vil have en effekt på dine fødder. Sidstnævnte er vist bare tilføjet for syns skyld.
Sokkerne skal sidde på fødderne i 2 timer! Det lyder umiddelbart ikke af meget, men når man er nødt til at sidde stille, bliver det på er tidspunkt ret kedeligt i længden. For ja, du er nødt til at sidde stille, mens det virker. Du kan nemlig slet ikke bevæge dig rundt med sokkerne på.
Sokkerne passer op til str. 45, så de sidder altså ikke helt tæt på en almindelig pigefod. Indvendig er de smurt med den eksfolierende væske. Kombinationen af disse to ting betyder, at dine fødder glider rundt i sokkerne, når du forsøger at gå. Det fandt jeg selv ud af, da jeg næsten halvvejs i behandlingen måtte på toilet.
Så min anbefaling er, at du sørger for at tisse af og sådan, at du har en god bog og/eller fjernbetjeningen klar, og at du smider dig på sofaen og lader sokkerne virke.

Umiddelbart er fremgangsmåden ret lige til. Sørg for at fødderne er rene, inden du går igang. Åben pakken med sokkerne, klip til og stik fusserne i. Derefter lukker du skaftet sammen om anklerne med den medfølgende tape og sætter/ligger dig til rette og venter.
Efter de 2 timer vaskes fødderne blidt med sæbe, og efter et par dage skulle afskaldningsprocessen begynde.

Som sagt må jeg lige vende tilbage med effekten… Men lige nu er jeg optimistisk, for jeg har kun hørt godt om de her eksfolierende sokkker. Og om ikke andet er jeg da blevet tvunget til 2 timers afslapning. Det kan vi alle nok godt bruge en gang imellem.

HUSK i øvrigt, at jeg har trukket 2 vindere af Weleda-konkurrencen. Jeg har ikke hørt vinderne endnu, så skynd dig forbi og tjek, om du var en af de heldige!

Et lille tip til fusserne

Tjekker lige ind i igen… Jeg har nemlig et godt tip, som jeg lige ville dele med jer, inden jeg glemmer det igen 🙂

Juli fødselsdage 068 2

Vil du have bløde fødder? Vil du slippe for hård hud? Trænger dine fødder til lidt ekstra forkælelse efter uger med bare tæer, som har været udsat for sol, skidt, støv og saltvand?
Så er vejen frem gode fodcremer, som ikke bare bruges i ny og næ, men hver evig eneste dag (og/eller nat). Jeg har selv testet sommeren over, efter at flere skønhedsbloggere har anbefalet den kur. Og nu er jeg faktisk klar til at smide min fodfil ud, for jeg husker ikke, hvornår jeg sidst har brugt den. Den er nemlig slet ikke nødvendig længere.

Ifølge Pudderdåserne er Matas’ Hælkur det bedste og mest effektive middel. Den er jeg dog ikke rigtig fan af. Den er simpelthen for fedtet og klistret til min smag. Men ved daglig (natlig) brug, klarer jeg mig helt fint med andre fodcremer, hvor urea er at finde i toppen af listen med indholdsstoffer. Jeg kan rigtig godt lide Matas’ Fodsalve, som jeg oplever er den mest fugtgivende af Matas fodplejeprodukter, næstefter Hælkuren. I modsætning til Hælkuren er Fodsalven ikke så fedtet, men trænger hurtigt ind og giver de blødeste fødder.

I denne uge er Fodsalven på tilbud til søller 25 kr. hvilket er en rigtig god pris, for normalt ligger prisen på den anden side af 50 kr.

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

Hånd- og fodpleje

For noget tid siden faldt jeg over et par DIY-scrubs til hænder og fødderAppeal4-bloggen.

Især på denne tid af året er jeg fan af lidt ekstra forkælelse til fødderne. Du ved, så det ikke er så angstfremprovokerende at flashe dem frem i sandaler sommeren over. Tidligere år har jeg flittigt brugt fodfilen for at få blødere fødder, men det er ifølge Pudderdåserne et no go. I stedet har jeg så kastet mig over gode fodcremer (som bruges dagligt) og nu også fod- og hånd-scrubs.
Da jeg faldt over opskrifterne på disse hjemmelavede scrubs, besluttede jeg mig for, at de skulle afprøves. Min udgave af mandel-scrub’en er dog blevet ændret lidt, da jeg lige skulle tilpasse den til, hvad jeg havde i køkkenet.

  • Et par teskefulde mandelolie
  • Et par teskefulde sukker
  • Et halvt brev kamillete (brugt eller ubrugt)
  • Lidt flydende (evt. blød) honning
Juni 13 023 2

Brug evt. en anden slags te eller en anden olie, hvis du ikke lige har ovenstående liggende derhjemme.

Tingene blandes sammen til en masse, hvorefter den masseres ind i hænder og fødder (der er rigeligt til begge dele), og skylles efterfølgende af. Afslut med en god, fugtgivende creme.

Juni 13 002 2

Disse er blandt mine favoritter i øjeblikket, fordi de er fugtgivende og blødgørende uden at være for fede og klistrende.

Og vupti, man står tilbage med bløde og friske fødder og hænder 🙂

PS: Vær opmærksom på, at det sviner en del, så hold hænder og fødder over en vask eller i brusekabinen, når du masserer massen ind.

Instagram

Min nye afhængighed og det nye sociale netværk nr. 1 i min verden er Instagram. Jeg kan simpelt hen så godt lide det simple koncept. Derudover elsker jeg at tage billeder såvel som at se på dem – og der er virkelig nogle fine billeder at finde på Instagram 🙂

Her er en del af mine billeder på Instagram:

Der er vist ingen tvivl om, at Stella er mit yndlingsmotiv 😉 Har det nok lidt ligesom forældre med deres børn – jeg kan simpelt hen ikke få nok billeder af hende 🙂

Happy Feet

image

Foot lovin’ – der er altså ikke mange ting, der er bedre end en god omgang forkælelse af fødderne. Mine fødder terroriseres dagligt af for mange timers ståen og gåen, og nogle gange også af sko, som nok skulle være blevet stående på butikshylden (du kender det sikkert..?). Derfor er lidt forkælelse altid et stort hit.
Jeg er ikke så god til at gøre det store ud af det i vinter-perioden, hvor det om sommeren er en del af min ugentlige rutine.
Der går jo rygter om rigtig godt vejr (25 grader!) i næste uge, så i dag var det tid til at komme i gang igen.

Ovenfor ses de produkter jeg bruger.
– håndklæder (et til at lægge under baljen og et til at tørre fødderne)
– fodbadesalt med olivenolie
– mandelolie (et par dråber i vandet og fugtpleje efter vandbadet)
– fodfil (til at fjerne hård hud)
– Neem negleolie fra Dr. Haushka (bla. god når neglebåndene skal skubbes tilbage)
– neglefile
– bodyscrub (ikke på billedet)
– negleklipper (neglesaks eller tre-i-ener, det man nu foretrækker og får det bedste resultat ud af)
– fodcreme

Der er ikke rigtig nogen rigtig eller forkert måde at gøre tingene på. Jeg starter altid med at sætte fødderne i blød i et kvarters tid. Det blødgør fødderne og gør det nemmere at skubbe neglebånd, fjerne hård hud og klippe negle. Og så slutter jeg af med en god omgang fugtpleje. Mine fødder har har knap set skyggen af fugtpleje hele vinteren, så i dag fik de en double-up med både olie og creme.

Egentlig havde jeg lyst til at gå i gang med farverne også, men neglelak og creme funker bare ikke sammen, så det må lige vente. Anyways, på trods af rygter om godt vejr, så tror jeg ikke, jeg kommer til at flashe tånegle lige med det første 🙂