Gør fødderne forårsklar

Solen skinner, temperaturen er steget, og blomster titter frem. Vi er halvvejs igennem marts, og før vi ved af det, kommer foråret. Og med forår kommer ballerinaer, sandaler og bare tæer. Er dine fusser klar til at komme ud af vinterhiet? Hvis ikke, så har jeg et par tips til jer. 


Hvis du vil have fine bløde fødder og ikke mindst holde den hårde hud på afstand, er der ét produkt, som du bare skal have stående, og det er Matas Fod og Hælkur. Den er simpelthen så genial. Jeg har slet ikke haft problemer med hård hud under fødderne, efter jeg begyndte at bruge den. Med regelmæssig og konskvent brug af denne fodcreme kan du sagtens undvære hælfile, pimpsten o.l. Lad os være ærlige, de hjælper jo alligevel ikke en meter, og du risikerer ligefrem at gøre skade på huden. Iøvrigt klarer Matas Fod og Hælkur også fint sandpapirsru albuer og tørre hænder. Jeg er så meget fan. 

Du er et langt stykke af vejen med Matas Fod og Hælkur, og hvis du er typen, som ikke gider at bruge så meget tid på sådan noget, kan man sagtens nøjes med den. 

Hvis du er til lidt mere, kan du pleje negle og neglebånd med cremer og olie. Der findes masser af muligheder, og jeg kan varmt anbefale Egyptian Magic Cremen eller Sally Hansen Cuticle Eraser & Balm (som jeg tidligere har skrevet om her og her) til at pleje neglebåndene. Masser neglebåndene ind i creme hver aften inden sengetid, og så undgår du tørre, grimme neglebånd, som iøvrigt bliver nemmere at skubbe tilbage. Hvis neglene er tørre, kan du med fordel massere dem ind i negleolie. Jeg er fan af Herôme Nourishing Nail Oil, som jeg synes er mest effektiv. Jo oftere og mere konsekvent du bruger den, jo større er effekten. 

Mine negle er så grimme. De er rillede, ujævne, flossede og misformede, så jeg har sjældent nøgne negle – i hvert fald ikke om sommeren. Som regel er jeg til fest og farver – især røde og koralfarvede nuancer er gode til tåneglene. Men nogle gange behøver det ikke larme så meget og så er Essies Treat Love & Color et fint alternativ. Neglene ser naturlige, men pæne ud, og efter sigende skulle de også styrke neglene. Man behøver hverken bruge over- eller underlak, men hvis man har meget rillede og ujævne negle, kan man med fordel bruge en ridgefiller under, da det får neglen til at syne mere jævn. For tiden bruger jeg Mavala Ridge Filler, men den skal vist snart skiftes ud. 

Der skal ikke så meget til, men der skal lidt kærlighed til med den belastning dine fødder udsættes for hver eneste dag. Til gengæld lover jeg, at du får fine fødder. 

Mit bedste tip er iøvrigt at lade plejen foregå om natten. Masser fødder og negle ind om aftenen, inden du går i seng, og lad det virke natten over. Hvis du er træt af fedteriet, kan du med fordel pakke fødderne ind i et par strømper. 

Byd endelig ind med jeres tips og tricks og ikke mindst yndlingsprodukter i kommentarfeltet herunder. 

Reklamer

Nem fodpleje 

Jeg tænker, at jeg ikke er den eneste, som slækker lidt på fodplejen, når temperaturen falder, og fødderne igen pakkes ind. Om sommeren forkæler jeg gerne mine fødder med fodbad, creme og ny neglelak en gang om ugen. Om vinteren er jeg knap så omhyggelig, for fødderne er jo alligevel gemt væk i sko og strømper i hele tiden. Men nu er jeg begyndt til yoga, som jo foregår barfodet, så fødderne må gerne se ordentlige ud på trods af årstiden. Problemet er bare, at jeg ikke rigtig gider. Jeg kan simpelthen ikke tage mig sammen til det helt store fodplejeritual på denne årstid. Og så er det jo, at man skal finde de nemme løsninger frem.


Matas Fod- & Hælkur er virkelig min yndlingsfodcreme. Den er nemlig effektiv – også selvom man ikke bruger den hver dag. Det er efterhånden ved at være nogle år siden, at jeg første gang læste et af Pudderdåsernes indlæg om fodpleje, hvor de anbefaler at droppe fodfilen og at bruge en god fodcreme med et højt indhold af Urea/Carbamid. 

Jeg har i mange år filet løs uden den store effekt. Nu er jeg gået over til Matas’ lille vidundercreme. Ikke andet. Det har jeg faktisk gjort i nogle år nu. Jeg bruger den et par gange om ugen. Og jeg tror faktisk ikke, at mine fødder nogensinde har haft det bedre. Hård hud er i hvert fald fortid. 

Den fungerer i øvrigt også rigtig fint til meget tørre hænder – dog helst om natten, for den fedter en del. Og så klarer den ru albuer i et snuptag. 


Jeg har virkelig grimme tånegle. Så om sommeren har jeg altid neglelak på. Om vinteren gør jeg lidt ekstra ud af plejen, men det er desværre ikke nok. Så jeg snyder. Mavalas Ridge Filler skjuler de værste riller og får neglene til at se pæne og sunde ud. Og man kan faktisk ikke se, at man har neglelak på. 

Appeal4 Cuticle Repair sørger for fine neglebånd, mens Herôme Nourishing Nailoil plejer selve neglen. Jeg kan godt lide Appeal4’s neglebåndscreme, fordi den tørrer ret hurtigt ind, mens den plejer længe. Herômes negleolie er min favorit. Den funker bare, og så kan jeg godt lide applikatoren. Den gør det nemlig nemmere at påføre olie under negletipperen, hvilket er ret praktisk, når man bruger neglelak, som jeg gør. 

Februar favoritter

Jeg er selv stor fan af månedens favoritter på andre blogs. En ting er jo at se folks anmeldelser, noget andet er at se, hvad de bruger flittigt. Derfor tænkte jeg, at jeg selv ville prøve at indføre det her på bloggen. Det vil ikke nødvendigvis være alle de produkter, jeg bruger, men de produkter, som jeg har brugt mest og som derfor er værd at fremhæve.

Ansigtspleje og -rens

Februar favoritter 016 2 Februar favoritter 009 2Matas Natur 2-i-1 ansigtsrens har jeg brugt siden kulden for en kort stund satte ind i slutningen af januar og starten af februar. Jeg har ellers altid sværget til mousse og gel, men da min hud gik helt amok, tørrede ud og begyndte at skalle, besluttede jeg mig for, at det var tid til nye toner. Jeg bruger den dagligt, fordi den mildt men effektivt fjerner makeup og renser huden.

Garnier Express 2 in 1 makeup remover er et nyt skud på stammen. Jeg måtte prøve den, da jeg så Pudderdåsernes anmeldelse af den, og jeg kan kun tilslutte mig deres lovprisende ord. Jeg fik den på Echemist til knap 30 kr.

Qua Organic Omega 3+6 eye serum har været min ven, siden jeg vandt den i en Facebook-julekalender i december. Den udvirker ikke mirakler, men fugter rigtig godt og sørger for, at jeg ikke behøver at bekymre mig om tørhedslinjer. Derudover er den et rigtig godt underlag for concealeren.

Avène Hydrance Optimale UV Riche er jeg blevet helt afhængig af den sidste måned. Den fugter rigtig godt uden at efterlade huden fedtet, og så er der en smule solfaktor i, hvilket jo er ganske fint, nu hvor foråret er på vej. Jeg fik den ret billigt på Echemist.

Avène Cold Cream er min redning, når tørheden sætter ind. Den er ret fedtet, så jeg bruger den gerne pletvis eller som natcreme.

Purely Professional Repair Cream er og bliver min ultimative favorit. Den fugter og beroliger huden uden at fedte. Den klarer dog ikke skærerne helt alene, så jeg bruger den gerne under nat- og dagcremen.

Nuxe Rêve de Miel lip balm har sørget for at holde mine læber fugtede igennem februar. Den er fed, velplejende og holder i flere timer.

Kropspleje

Februar favoritter 012 2Matas Deospray Antiperspirant (uparfumeret) sørger for at holde sved og lugt på afstand. Den virker bare.

Decubal Body Lotion er den bedste billige bodylotion, som jeg har haft fingrene i. Den fugter rigtig godt og tørrer hurtigt ind, hvilket er meget rart, når man skal være hurtigt færdig om morgenen.

L’Oréal Extraordinary Dry Oil er en lækker og velduftende kropsoile. Den klarer ikke virkelig tør hud, men er rigtig fin, når huden bare skal have lidt pleje og glød. Duften minder mig sådan om sommer, hvilket nok også er grunden til, at jeg har gravet den frem fra gemmerne.

Hånd- og fodpleje
Februar favoritter 005 2E5 Moisturising Hand Cream er min nye bedste ven. Den er så fugtgivende, selvom den trænger ind på nulkommafem. Og så er den ret billig på Echemist.

Matas Fod- og hælkur er en god gammel klassiker. Den er virkelig effektiv, og hvis man bruger den dagligt giver bløde fødder og fjerner hård hud uden at tage fodfile i brug. Den er til den fede side, så den egner sig bedst til natlig brug.

Essie Abricot Cuticle Oil har jeg hørt så meget om, at jeg selv måtte finde ud af what all  the fuss is about. Den er virkelig god og pleje både negle og neglebånd på bedste vis. Umiddelbart er jeg tilbøjelig til at sige, at det er den bedste negleolie, jeg har haft fingrene i.

Panthenol salve (fra Føtex) er blevet min nye neglebåndscreme. Den er effektiv og virker både forebyggende og reparerende. Jeg er især fan af den, fordi den ikke er alt for fed og trænger hurtigt ind.

Negle

Februar favoritter 025 2Efter at have svælget i mørkerøde, røde og bærfarvede lakker i flere måneder, har jeg trængt til nogle lysere farver. De tre lakker (Essie Island Hopping, L’Oreál Beige Countess og Essie Warm & Toasty Turtleneck) herover er derfor de farver, som i rotation har pyntet på mine negle. Min foretrukne underlak har været L’Oréal Diamond Force, mens overlakken har været L’Oréal Fast Dry.

Hårpleje

Februar favoritter 018 2Som I kan se sværger jeg i høj grad til Purely Professionals hårprodukter. De virker nemlig.
Mit fine hår bliver dagligt plaget med hårvask og styling samt en gang hårfarve i ny og næ, og særligt mine spidser har en tendens til at blive tørre. Derfor er det vigtigt for mig, at mine produkter kan pleje uden at tynge håret eller irriterer min hovedbund. Det klarer Shampoo 2 og Conditioner 2 til UG. Treatment 1 er den bedste leave-in treatment. Jeg duer ikke til hårkure og -masker, det har jeg simpelthen ikke tålmodighed til. Og ærligt talt, synes jeg, at Treatment 1 er den mest effektive.

Engang imellem synes jeg, det er meget rart med lidt variation, og så er det L’Oréal Elvital Fibralogy shampoo, som jeg finder frem. Den får håret til at syne og føles mere fyldigt. Altså sådan helt seriøst. For første gang har jeg fundet en shampoo til fint hår, som rent faktisk holder, hvad den lover.

London Addixon Bubbles Soufflé er været mit fortrukne stylingprodukt den forgangne måned. Det er en blanding mellem mousse og creme, som gør det muligt at skabe effektiv fylde i hele håret. Man skal lige være varsom med mængden, da for meget produkt godt kan få håret til at klaske sammen.

Makeup

Februar favoritter 014 2Den seneste måned har jeg gravet lidt i gemmerne og har fundet gamle favoritter frem. Ligeledes har jeg også ændret lidt i mine makeup-rutiner, hvilket betyder, at jeg fx har brugt mere øjenskygge, end jeg længe har gjort. Det skyldes nok, at jeg har fået fingrene i Wet’n Wild Take on the Day Eyeshadow Primer fra Fergie-kollektionen. Den sørger for, at øjenskyggen holder i timevis uanset vind og vejr.
Jeg har været ret glad for naturlige hverdagsøjenskygger, og til det formål har Makeup Stores Cybershadow i farven Venus samt Cliniques Colour Surge Eyeshadow Duo i farven Like Mink (402) været perfekte.
Øjnene skal selvfølgelig rammes ind (evt. bare ved hjælp af underlining-metoden), og der er min evige favorit L’Oréal Contour Kohl, men GOSH Velvet Touch Eyeliner i farven Pure Natural på den nederste våde vippekant sørger for, at øjnene ser lidt friskere ud.
Når det kommer til mascara, har jeg skiftet lidt mellem Estee Lauder Double Wear Zero-smudge Mascara og GOSH Growth Mascara alt efter vind og vejr.
Kinderne har fået lidt let farve for et friskere look med GOSH Natural Blush i farven Rose Whisper. Farven er perfekt til mig, fordi den hverken er for mørk eller for lys, og så er den mat, hvilket jeg foretrækker.
Vipper og bryn skal også have lidt pleje om natten, hvilket Mavala Double-lash klarer perfekt.

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

5 tips til at pleje hænder og negle

Dullegrej august 045 2 August-september 13 024 2Dullegrej august 049 2Jeg har længe været afhængig af håndpleje. Jeg har nemlig en aversion mod tørre hænder og har derfor i årevis haft gode håndcremer stående ved natbordet, ved siden af sofaen og liggende i tasken. Men jeg har fundet ud af, at gode håndcremer alene ikke er nok, slet ikke når man gerne vil havde pæne negle. Derudover har jeg et stort forbrug af neglelak, hvilket også slider en hel del på neglene. Derfor har jeg det sidste års givet neglene mere opmærksomhed.

Efter en del research og en masse testen af negleprodukter er mine negle blevet langt mere medgørlige end tidligere. De flækker aldrig (med mindre jeg er overordentlig klodset og banker neglene direkte ind i et eller andet), de flosser ikke længere og så er de også holdt op med at være bløde. Jeg har altså kommet frem til nogle ting, som virker for mig, og som jeg tænkte, jeg ville dele med jer.

1. Fugt, fugt og atter fugt
Først og fremmest er håndcreme et must. En god håndcreme sørger for at pleje og fugtgive hænder, neglebånd og negle.
Derudover er det en god ide at give negle og neglebånd ekstra opmærksomhed ved at pleje dem med blandt andet negleolie og neglebåndscreme.

2. Gør det til en vane og vær konsekvent
Jeg har fundet ud af, at det er de gode vaner sammen med konsekvens, som gør forskellen. Det nytter ikke noget bare et bruge håndcreme, når hænderne tørrer ud, eller at pøse lidt negleolie på neglene i ny og næ.
Så sørg derfor for at smøre hænderne ind i håndcreme flere gange om dagen, gerne hver gang du vasker hænder. Negleolie og neglebåndscreme kan være en fedtet affære, så man kan sagtens nøjes med at bruge det om aftenen, men helst hver aften.
Jeg er ikke altid helt så god til at få smurt hænderne og negle ind i løbet af dagen. Derfor gør jeg følgende inden jeg ligger mig til at sove om aftenen: Jeg smører mine hænder ind i et tykt lag håndcreme, hvorefter jeg masserer negleolie ind i neglene og neglebåndscreme ind i neglebåndene. (Når jeg har neglelak på, gør jeg det, at jeg ligger negleolien under neglen i stedet for at massere den ind i neglen.) Dette gør jeg hver aften, uden undtagelse. Det tager nemlig ikke mere end et par minutter, og det virker.
Jeg synes, at olie har størst effekt på neglene, mens creme fungerer bedst til neglebåndene.

3. Drop tre-i-ener’en
Jeg har altid klippet mine negle med en tre-i-ener eller en neglesaks, men siden jeg fik min glasfil, har jeg droppet klipningen og er i stedet gået over til udelukkende at file mine negle. Som sagt flækker mine negle ikke længere, og jeg er sikker på, at glasfilen har haft en indflydelse.
Det gode ved glasfilen er, at den ikke skulle slide på neglene. Derudover er den nem at arbejde med, fordi man kan file neglene ned, man kan bare nøjes med at file dem til, og man kan formgive neglene.

4. Skær ned på neglelakken
Jeg er storforbruger af neglelak, så jeg skulle jo nødig snakke. Men man kan ikke komme udenom, at neglelak slider meget på neglene, så hvis man har skøre, flossede og trælse negle, vil det være en god ide at holde lidt pause fra lakken og i stedet fokusere på plejen.

5. Ingen pillen
Ja, jeg ved godt, at det er nemmere sagt end gjort. Når neglen flækker, eller man har en neglerod (et løs stykke hud), så begynder man helt automatisk at pille eller endda bide. Problemet er bare, at man gør problemet værre, og man bliver så træt af det bagefter. Enten får man bidt neglen for langt ned, eller man får pillet så meget hud løs, at man får sår.
Hvis neglen flækker er det derfor en god ide at få neglen filet til med det samme. Jeg har gerne en mini-fil og -tre-i-ener liggende i min taske, så jeg kan få det fixet med det samme, hvis uheldet er ude.
Når neglerødderne driller, bruger jeg gerne en tre-i-ener til at klippe det løse hud af, så der ikke er noget at pille i. Man skal selvfølgelig passe på ikke at klippe for meget af, men tre-i-eneren gør det netop muligt at klippe præcist, så det kun et det løse hud, man får fat i.

Min rutine…?
Som du kan se på billederne herover, har jeg fået samlet en del negleprodukter sammen igennem tiden. Nogle har fungeret, andre har ikke. Nogle er også brugt op, da billederne blev taget for noget tid siden.

Jeg bruger for det meste håndcreme flere gange om dagen. Her er mine favoritter Avène Cold Cream Hand Cream (som jeg også har skrevet om her) og Matas Natur Håndcreme (som jeg for kort tid siden skrev om her).

Når det kommer til negleolie, synes jeg ikke, at de alle har lige stor effekt. Herômes negleolier, synes jeg dog, er rigtig gode. Lige i øjeblikket bruger jeg Exit Damaged Nails, som vist nok er en kur. Men min favorit er Nourishing Nail Oil, som er den mest effektive negleolie, jeg har prøvet. Derudover er jeg ret glad for negleolier i penneform, da de er nemme at have med på farten.

Jeg foretrækker klart creme, når det kommer til pleje af neglebåndene. Min favorit fra Sally Hansen (Diamond Strenght Ultra Rich Cuticle Cream) er desværre udgået. I stedet har de lavet Cuticle Eraser + Balm, som er et ganske fint alternativ. Den er i hvert fald fugtgivende og giver neglebåndene rigtig god pleje. En gang eller to om ugen bruger jeg derudover Sally Hansen Gel Cuticle Remover. Det er en form for neglebåndseksfoliering, som gør det nemmere at løsne og skubbe neglebåndene tilbage. Derfor skal den heller ikke bruges mere end et par gange om ugen, da for hyppig brug vil udtørre neglebåndene. Denne variant er dog desværre også udgået, men hvis man er heldig kan det måske stadig lade sig gøre at få fingrene i den. Som du sikkert har hørt, er det ‘no go’ at bruge skarpe ting til at skubbe neglebåndene tilbage, i stedet er det en god ide at bruge en neglebåndsskubber. Min er fra Matas og er lavet af gummi, så den ikke er for hård at arbejde med.

Jeg klipper som sagt ikke mine negle, men filer dem i stedet. Jeg er virkelig glad for min glasfil fra Herôme, som virkelig er slidstærk. Glasfile skulle holde evigt og aldrig blive sløve. Sker det, skal man bare vaske den under hanen, og så skulle den være så god som ny. Derudover kommer den med to etuier, et blødt og et i plastik, hvilket jo er meget praktisk, da glas jo godt kan gå i stykker, hvis man taber dem.
Jeg skal ikke kunne sige, om den ene glasfil er bedre end den anden. Umiddelbart tror jeg ikke, der er den store forskel. Dog kan jeg ikke anbefale billige glasfile fra supermarkedet. Der købte jeg selv min første glasfil, og den holdt altså ikke for evigt. I løbet af et par måneder havde jeg slidt den op.
Neglebufferen fra Matas bruger jeg ikke til at buffe negle med, men til at file efter. Jeg har før ‘buffet’ mine negle, men holdt op med det, da jeg synes mine negle blev for tynde og bløde af det. Nogen siger, at det er godt at ‘buffe’ sine negle, andre siger, man skal lade være. Hvad der er bedst, ved jeg ikke. For mig fungerer det bare ikke rigtig.

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

New love: Samling på sagerne

Når man som jeg har for vane at slæbe alverdens ting og sager, særligt dullegrej, med i tasken, kan det være meget rart at have samling på det hele.
For nylig fandt jeg den fineste lille makup-pung i H&M til sølle 30 kr. Jeg elsker farven, men derudover kan den indeholde overraskende meget, og den er derfor virkelig anvendelig.

Nyt kamera 2 259Nyt kamera 2 260Nyt kamera 2 262 21. Bodyshop Almond Hand & Nail Cream (30 ml) / 2. Karmameju Calm Balm / 3. Biotherm Beurre de Lèvres / 4. Lille neglefil og lille tre-i-ener fra Matas / 5. La Roche Posay Nutritic lips / 5. P2 Abricot Nail Care Pen / 6. Pilleæske / 7. Burt’s Bees Rejuvenating Lip Balm / 8. GOSH liner i farven ‘Pure Natural’ / 9. Hårelatikker og -nåle

Jeg er lidt af en samler, når det kommer til læbepomader, og jeg har altid flere forskellige med mig (udover dem jeg har liggende i jakkelommen). Jeg er afhængig er håndcreme, så jeg må og skal have en med mig – altid. Fil og tre-i-ener er rare at have ved hånden, hvis man knækker en negl. Hvis jeg ikke kan få klippet og filet til hænger jeg i og piller hele dagen, og det gør kun ondt værre. Multi-fugtgivere er også rare at have ved hånden, da de lige kan klare tørre pletter og andet. En negleolie-pen er klart det nemmeste af have med at gøre, når man er på farten. En hudfarvet liner og en koralfarvet lipshine er perfekte backups, hvis man lige trænger til at friske makeuppen lidt op. Og smertestillende i en pilleæske, hårelastikker og hårnåle giver næsten sig selv. De er jo bare uundværlige.

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

Grænse-shopping

I går var jeg en tur ved grænsen for at proviantere sammen med min mor og moster… Normalt holder vi os til grænsebutikkerne, men denne gang fik jeg gennemtrumfet en mindre tur ind til selve Flensborg. Gennem Lakhovederne på Facebook har jeg nemlig fundet ud af, at Tyskland byder på et overvældende udvalg af neglelak til små penge. Så det måtte da lige tjekkes ud, når nu jeg endelig havde chancen 😉

Inden turen planlagde jeg lidt ud fra denne guide. Flere timers lak-shopping kunne det dog ikke blive til, da vi jo også havde andet at nå, så jeg besluttede mig for at “nøjes” med en enkelt butik inde i Flensborg. Det var i øvrigt nok også meget godt, for hold da op, hvor et overvældende udvalg.
Jeg må nok indrømme, at jeg kom til at gå lidt amok – lidt som et barn i en slikbutik 😉 Det var bare det, at der var så meget at vælge i mellem. Så mange mærker. Så mange forskellige produkter. Så mange ting som man slet ikke kan få hjemme i lille DK…
Hvad sker der egentlig for, at udvalget er så meget større lige på den anden side af grænsen? Havde jeg ikke begrænset mig, var jeg helt sikkert kommet hjem med endnu flere lakker, underlakker, overlakker, negleolier og så videre, og så videre.

Nedenstående var altså, hvad der endte med at skulle med mig hjem…

Juli 2013 026 2

Lakker fra Manhattan, Catrice, Isadora, P2 og Essense

Juli 2013 024 2

Hurtigtørrende overlak fra Catrice, reparerende underlakker fra Essence og P2

Juli 2013 022 2

Negle- og neglebåndspleje fra Scholl, P2 og Essense

Juli 2013 031 2

Venus barberblade og Olie hårfarve

Mon ikke jeg så kan klare mig nogle måneder…

Jo, der er ingen tvivl om, at pengene sagtens kunne være brugt på noget andet. Det er jo ikke ligefrem neglelak, jeg mangler. Til gengæld trænger min garderobe til noget af en opdatering og fornyelse. Men det der er så fedt ved neglelak er, at neglelak ikke diskriminerer. Neglelak klæder alle uanset hvilken form og størrelse de har, man skal bare finde sin farve – eller måske endda farver.
Når jeg køber neglelak behøver jeg ikke at bekymre mig om, at jeg er blevet lidt bredere over måsen. Jeg behøver ikke at bekymre mig om, hvorvidt toppens eller kjolens snit klæder min kropsform. Jeg behøver ikke stå stor-svedende i varme prøverum og blive ked af det, jeg ser i spejlet, fordi moden lige nu ikke er flatterende for min krop. Med neglelak er det bare så meget enklere.

  • Neglelak samt over- og underlakker og neglepleje er købt i DM, som i øvrigt har et helt fantastisk udvalg af neglelak, makeup, hud- og hårpleje til virkelig gode priser.
  • Isadora-lakken er dog købt i Douglas, som alligevel lå på min vej. Prisen er vist den samme som herhjemme, men i DK fås Isadora kun i Magasin i København (mærket fås i hvert fald ikke i Århus) og på Magasins hjemmeside. Og det er et mærke, som jeg har læst så meget om, så nu skulle jeg altså lige have kigget lidt nærmere på det.
  • Barberbladene er også købt i DM til ca. det halve af normalprisen herhjemme,
  • Hårfarven er til gengæld købt i en af grænsebutikkerne, nemlig Otto Duborg (også til halv pris).

Og ja, jeg har da selvfølgelig været ved at lege med lakkerne allerede (kig evt. forbi min Instagram, hvor jeg går under @baysen), men jeg har endnu ikke fået taget nogle ordentlige billeder, så det må lige vente lidt endnu…
Jeg er i øvrigt åbenbart inde i en meget piget fase – røde, pinke, lyserøde og korale farver var klart dem, der fangede mit øje.

 

Nyt i beautyboksen #5

Jeg er en sucker, når det kommer til multifunktionelle skønhedsprodukter. Faktisk har jeg en lille samling. Det er en af de ting, som jeg har svært ved bare at gå forbi. Det er en af de ting, som jeg bare må have, når jeg falder over dem.Jeg elsker, at de kan bruges til læbepleje, tørre neglebånd, tørre pletter osv.

Maj 13 021 2

Derfor måtte denne Calm Balm fra Karmameju selvfølgelig med mig hjem, da jeg var forbi Naturskøn den anden dag.

Den er blevet brugt til alt fra tørre læber og neglebånd til en genstridig tør pande. Konsistensen er dejlig fast, men nem at fordele. Den fugter godt og lindrer, men klistrer ikke. Derudover har den en dejlig neutral duft.

Jeg er fan, og har den hele tiden ved min side, stående ved siden af sofaen, på natbordet og liggende i tasken. Og 75 kr er jo en helt overskuelig pris.

Negle- og håndpleje

Ja, jeg har jo skrevet om det før, men jeg kommer gerne ind på det igen… og igen, og igen! For jeg hader, hader, hader at have tørre hænder, negle og neglebånd.

Et studiejob i et byggemarked kombineret med kulde og vejrskift hjælper slet ikke på sagen. Særligt mine neglebånd driller for tiden, hvilket nok skyldes alt det støv og alle de byggematerialer, jeg havde fingrene i tidligere på ugen, da der var status på arbejde. Mine neglebånd er tørre og hårde, jeg får neglerødder, og så kommer man til at pille (FY SKAMME!). Ergo mine negle er ikke særlig pæne i disse dage. Så jeg kæmper en kamp. For at komme det til livs. Jeg smører hænder, negle og neglebånd ind utallige gange om dagen, jeg masserer spandevis er fugt ind, hver aften inden jeg går i seng, og jeg går aldrig ud uden handsker (vigtigt tip hvis man gerne vil undgå tørre hænder).

Jeg har genanskaffet mig gamle venner, som tidligere har hjulpet mig i nødens stund. Nogle har hjulpet, andre knap så meget. For eksempel købte jeg for nylig en gammel favorit, nemlig Hemp Hand Cream, som jeg elskede så højt for bare et år siden. Men nu synes jeg ikke rigtig, den er så imponerende, som sidst jeg havde den som fast følgesvend. Altså den gør ganske gode ting for mine hænder, men absolut intet for mine neglebånd – et eller andet sted synes jeg faktisk, de blevet mere tørre. Så jeg tror, jeg må have fat i min ultimative favorit, Avène Cold Cream Hand Cream, inden længe… Med mindre du har et godt bud på en god håndcreme?? Jeg har sikkert allerede været der, men jeg tager imod forslag med kyshånd – måske kan du foreslå noget, som jeg ikke har hørt om 🙂 Jeg overvejer blandt andet at anskaffe mig to håndcremer fra Yves Rocher, nemlig Cold Weather Balm Enriched With Shea og 2 In 1 Beautifying Hand & Nail Cream, som pt. er på tilbud. Jeg har på et tidspunkt læst en god anmeldelse af dem, og de er ikke så dyre. Men jeg har ikke den store erfaring med Yves Rocher, og jeg kan derfor godt være lidt nervøs for at kvaliteten følger den lave pris.

Mht. negle- og neglebåndspleje er jeg ret godt dækket ind. Pt. er både nye og gamle favoritter at finde på mit natbord.

Diors Crème Abricot er en lifesaver! Den er virkelig fed, og gør underværker for mine neglebånd, især i vintermånederne. Den er virkelig effektiv, og lever op til sit formål. Det er uden tvivl den bedste neglebåndscreme, jeg har prøvet. Og så er den drøj i brug, der skal virkelig ikke meget til. Jeg bruger den som oftest om natten, fordi den er så fed. Desværre er den ret dyr, så jeg køber den kun, når der er ekstra penge på kontoen. Derudover er jeg lidt ked af mængden af parfume deri, ligesom den uden tvivl også indeholder nogle farvestoffer med den farve, den har. Men den er så god, at jeg kan leve med det.

SpaRituals Cuti-Cocktail er en virkelig lækker neglebåndsolie. Den er fugtgivende og plejer både negle og neglebånd, og så dufter den skønt og frisk. Jeg synes dog ikke, den er så fugtgivende som Dior’en. Olien påføres med en pipette, og masseres derefter ind i negle og neglebånd. Og igen er denne også drøj i brug.

I de sidste dage hvor mine neglebånd har været virkelig tørre, har jeg brugt begge to inden sengetid. Et godt lag håndcreme, hvorefter jeg har masseret olien ind i negle og neglebånd. Olien har fået lov til at trænge lidt ind, mens jeg har læst de obligatoriske sider i min bog. Og som det sidste inden jeg slukker lyset, har jeg så masseret et godt lag af Dior cremen ind i neglebåndene. Det har virkelig gjort en forskel, og jeg er vågnet op med de fineste neglebånd om morgenen 😉
Normalt bruger jeg dog kun en af dem, alt efter humør. Men uanset hvad bliver mine neglebånd masseret ind hver aften – lader jeg være, mærker jeg det med det samme.

Et andet kært redskab i min neglepleje er min glasfil fra Herôme, som jeg købte engang i sommer. Den er virkelig god og har gjort en stor forskel for mine negle. Jeg har egentlig altid ment, at en neglefil er en neglefil, uanset hvad den er lavet af, og at det var lidt noget fis, det der med at en god gammeldags metalfil er dårlig for neglene. Men nøj, hvor har jeg dog taget fejl.
Glasfilen gør, at jeg ikke længere behøver at klippe mine negle. Jeg HADER nemlig at klippe negle! Både når det kommer til lyden og følelsen af neglen, der bliver klippet over. Og siden jeg tog den i brug, har jeg ikke én eneste gang flækket en negl, på trods af at jeg næsten altid har lange negle. Derudover synes jeg, at mine negle flosser mindre. Så filen har helt klart været alle pengene værd! Og efter sigende skulle en glasfil kunne holde i en evighed (så længe man ikke taber den selvfølgelig!). Hvis den bliver sløv, skal man bare stikke den under den kolde hane og give den en skyller. Det har jeg dog ikke prøvet endnu, for det har simpelthen ikke været nødvendigt. Med denne fil fulgte der i øvrigt to etuier med, et i stof og et i plastik, hvilket er meget praktisk i forhold til at beskytte filen, for det er jo glas, og den kan jo nemt gå i stykker, hvis man taber den.
Der er sikkert også mange andre gode glasfile på markedet. Dog kan jeg ikke anbefale en billig én af slagsen. Den første glasfil jeg købte, var fra et eller andet supermarked, og den præsterede jeg at slide op på KUN et par måneder. Så hvis du overvejer at anskaffe en glasfil, vil jeg anbefale en fil fra et af de velkendte mærker, som sælger lak og neglepleje (fx. fra Herôme, Essie, eller lignende).

Ugens neglelak

Ligesom mange andre elsker jeg neglelak. Det har jeg gjort så længe, jeg husker. Så hvor fedt er det ikke, at det er blevet så moderne igen. Alle de mærker og farver, der er at vælge i mellem – herligt.
Jeg fik min første helt egen neglelak, da jeg var omkring 10 (måske lidt før, måske lidt efter, jeg husker det ikke helt). Derefter er samlingen vokset stødt. Det var også dengang, at jeg elskede neglelakker i alle mulige farver – lyseblå, lilla, lyserød (pasteller i massevis), og det sjoveste var at blande farverne, to forskellige farver skiftevis på hveranden finger.
Derfor synes jeg, det er lidt sjovt, at det er blevet moderne at lege med farverne. I sommer var det noget med at have forskellige farver på hver finger – det var ikke lige mig. I år er det noget med at have én eller måske to negle i en anden farve end resten – me like. Så jeg er vendt tilbage til barndommen og leger igen med mine neglelakker.
Her ses ugens neglelak – en mintgrøn fra SpaRitual og en sart rosa fra Dazzling Nail Color
 
Overlak: Essie Good To Go / Underlak: Ridge Filling Base Coat / Dazzling Nail Color, No. 5112 (ca. 25 kr.) / SpaRitual, Delight Creme (40 kr.)
 Jeg skifter neglelak ret ofte – i hvert fald én om ugen. Både fordi jeg synes, det er sjovt, men også fordi jeg for det meste undgår at flække neglene, når jeg er på arbejde (i et byggemarked). Men det betyder også, at negle og neglebånd skal passes og plejes.
Sally Hansen Diamond Strength Ultra Rich Cuticle Cream, Avène Cold Cream Hand Cream, Mave-Flex Negleserum
Disse produkter bruges dagligt – hænder og negle smøres altid grundigt ind inden jeg lægger mig til at sove. Serumet bruger jeg selvfølgelig ikke, når neglene er lakeret, men når de ikke er, er dette midlet til mindre tørre og mere sunde negle. Igennem årene har jeg været igennem massevis af negleprodukter, og dette serum er et af de få, som er blevet brugt op – der er kun meget lidt tilbage, så jeg må have anskaffet mig en ny, så snart jeg får penge igen.
Jeg starter med negleserumet, lader det tørre lidt, inden jeg giver hænderne en god omgang håndcreme, og jeg slutter af med neglebåndscremen.