Favoritter til håret


Jeg er altid på jagt efter gode produkter til håret. Efter at have tilbragt det meste af livet med kort hår eller page, har jeg endelig fået langt hår. Det skal jo plejes. Især fordi jeg stadig vasker og føntørrer det dagligt. 

Jeg bruger stadig Purely Professional til at vaske og pleje håret – Shampoo 4og Shampoo 2 samt Conditoner 2, Hair Repair 2 og Treatment 1 er stadig store favoritter. 

Men inden brylluppet fik jeg trang til at prøve nogle andre produkter, og da pengene var lidt små, faldt valget på Matas’ Hårprodukter. 

Jeg havde fået en prøve på Matas Oil Styling Cream, og da jeg hurtigt forelskede mig i den, måtte den hjem i fuld størrelse. Den giver lige mit hår den ekstra pleje, det har brug for, når jeg føntørrer det. Men den hverken fedter eller tynger, hvilket er en stor bonus, når man har fint og tyndt hår som mig. 

For at skåne håret mest muligt har jeg de seneste måneder undgået stylingprodukter – især dem som kan have en tendens til at udtørre håret. Men engang imellem skal der altså fylde til, og der dur Matas Root Volume Spray bare. Den skal bruges ved hårrødderne, og heldigvis irriterer den ikke hovedbunden, hvilket jeg ellers ofte oplever, at volumenprodukter gør.

Priserne på begge er iøvrigt ganske overkommelige. Jeg er fan!