På neglene – Powder My Nose

Efterår 14 012 2 Efterår 14 014 2 Efterår 14 018 2Vi fortsætter lidt i Vinylux-genren endnu… Men nu er vi også snart igennem alle 5 farver.

Vi kan nok godt blive enige om, at det er svært at finde en pæn nude neglelak. Det er nemlig så individuelt, hvad der klæder en og matcher ens hudtone. Så det handler om at finde den helt rigtige nuance. Og man ved sjældent, om det er en vinder, før man får den på neglene.

Så da jeg bestilte Powder My Nose var det lidt af et sats. Heldigvis faldt det heldigt ud. Den klæder mig nemlig, og jeg er stor fan. Egentlig er jeg mest glad for farver, men engang imellem får jeg også nok og trænger til lidt ro på neglene. Derudover er det bare rart at have noget, som passer til enhver lejlighed, og som ikke vækker alt for meget opsigt – fx når man skal til jobsamtale.

Endnu engang er der tale om en lak, som kræver en del lag. Det er jo en lys nude lak. Jeg tror slet ikke denne nuance findes som 2-coater.
Jeg er gerne oppe på 4 lag med denne lak for at få en god, jævn dækning. Og så dækker den alligevel ikke 100 % Men den ligger den sig jævnt på neglene, tørrer hurtigt og holder godt trods alt.
Jeg er virkelig fan og har brugt den flere gange, siden jeg fik den. Næste gang vil jeg prøve med færre lag for et mere “sheer look”. Det tror jeg egentlig vil fungere meget godt 🙂

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
Facebook
Instagram (@baysen)

Skriv en kommentar