In my bag…

Efter inspiration fra Rijah’s indlæg den anden dag, tænkte jeg, at jeg lige ville vise, hvad min taske gemmer på.
Umiddelbar gemmer den ikke på det vilde, eftersom jeg ikke bruger tasken dagligt, når nu jeg går hjemme. Det meste af tiden er den bare med mig ude og handle, med til familie-tamtam eller lignende. Derudover er tasken jo ikke mere end nogle uger gammel. Derfor er der heller ikke så mange ting, som har forputtet sig i dybet… Endnu 😉

In my bag 005 3Der er måske ikke så meget, der har forputtet sig i dybet endnu. Alligevel gemmer tasken på en del…

En notesbog er meget praktisk at have – både til at notere diverse tanker og ideer, til indkøbssedler og til notater fra diverse møder med A-kasse, karrierevejledning eller hvad jeg nu ellers render til i forbindelse med min ledighed. Lige nu har jeg en tilfældig sag fra jeg-ved-ikke-hvor, men jeg begynder at trænge til en ny – gerne med et sjovt omslag.
Kuglepenne hører ligeledes til den praktiske afdeling. De er simpelthen bare rare at have. Lighterne skyldes jo min frygtelige vane, som jeg desværre endnu ikke har fået vænnet mig af med. Sådan nogle sataner har det med at forsvinde, så det er rart at have en ekstra ved hånden.
Kameraet har jeg ikke altid med mig, men de sidste uger har det haft fast plads i tasken. Det er ikke altid, at jeg (vi) gider slæbe vores spejlrefleks med, og så er det rart med det kompakte, som ikke fylder alverden. Og når det har fast plads i tasken, er der heller ikke risiko for at glemme det.
Jeg har også et lille tin-etui til mine damenødvendigheder, fordi det jo nu engang er nødvendigheder. Det ligger fast i tasken, hvorfor jeg i ny og næ da også har reddet kolleger og venner. Etuiet har jeg fået sammen med en pakke Libresse for år siden. Og det er vældig praktisk, fordi bindene er beskyttede og ikke mindst gemt af vejen.
En hårbørste er også helt og aldeles nødvendig i min verden. Mit fine og tynde hår bliver så filtret i løbet af ingen tid, og jeg hader filtret hår. Børsten er i miniformat og passer derfor perfekt til tasken. Den er i øvrigt fra H&M.
Med min forkærlighed for dullegrej kommer det nok ikke som nogen overraskelse, at man finder lidt forskelligt i den kategori.
Jeg har selvfølgelig også altid min pung med. Jeg fik denne i julegave. Den er fra Belsac og er dejlig rummelig uden at være for stor.

Håndcremer kan jeg slet ikke undvære, og derfor er der altid mindst et par stykker i min taske. Lige nu har jeg håndcremer fra Elizabeth Arden (afskedsgave fra min praktikplads i november), Balance Me, Avène og Matas Natur i min taske.
Jeg har jo også noget med læbepleje, så dem mangler jeg aldrig. I min taske for tiden er der læbepomader fra Elizabeth Arden, La Roche Posay og Tisane. Derudover har jeg også et par multifunktionelle produkter med på farten, nemlig Decubal Lips & Dry Spots Balm og Elizabeth Arden Eight Hour Cream, som kan klare alt fra tørre læber, neglebånd og pletter til kløen.

Kosmetikpungen fra H&M samler på nogle af mine små dullegrejsnødvendigheder, nemlig:

In my bag 013 2

  • Hårelastikker og hårnåle til at redde dårlige hårdage eller bare når håret er i vejen. Hårelastikkerne er H&Ms tynde uden metalsamlinger samt The O, mens de fleste af hårnålene er fra Provost.
  • Neglefil og tre-i-ener (begge i miniformat) fra Matas er virkelig rare at have ved hånden, hvis neglen flækker. For ærligt talt, så er det da ret træls at have en negl, der hænger ved alt.
  • Læbestift fra MAC og Lipshine fra Nilens Jord… Hvis nu man skal noget.
  • Mere læbepleje fra Origins, Balance Me og Burt’s Bee.
  • En nude kohl fra GOSH til at friske trætte øjne op med.
  • Negleoliepen fra P2 til tørre negle og neglebånd.
  • Pilleæske med smertestillende til at klare hovedpine, øm ryg og menstruationssmerter.
  • Minispejl til at tjekke makeuppen eller friske den op.

Hvad gemmer din taske på? Er den lige så fyldt som min?

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

De første skridt i det nye år og julegaver

December 2013 169 2 December 2013 171 2 December 2013 172 2 December 2013 175 2 December 2013 178 2 December 2013 180 2 December 2013 185 2 December 2013 192 2Herhjemme ramte vi 2014 på bedste vis i en blanding af familiehygge, hjemmehygge og nabonærvær. Lige netop sådan som vi foretrækker det – særligt når den ene halvdel havde tilbragt dagen på arbejde.
Nu har vi taget de første skridt ind i det nye år. Ganske lette skridt må det siges. Vi er ikke af den slags som hopper ud i nye år med løbesko og træningstøj. Selvom vi ikke var ramt af tømmermænd blev 1. januar tilbragt på traditionel vis på sofaen med film, tilfældigt fjernsyn, en lille ‘morfar’, nem mad og en syg kæreste. Dagen i dag har også været af den rolige slags, dog krydret med lidt praktiske gøremål, Med et ryddeligt hjem, en bunke rent tøj og mad i køleskabet er jeg nu klar til at indtage det nye år med jobansøgninger og alt, hvad der hører til. 2014 SKAL være mit år – året hvor jeg finder et arbejde.

Men inden vi kaster os alt for meget ud i alt det nye, vil jeg altså lige dvæle lidt ved sidste år og alle de fine, fine julegaver, jeg blev beæret med.
‘Høsten’ var nemlig helt og aldeles perfekt. Den var nemlig dejlig varieret, og så der var intet, som skulle byttes. Og det hele er sådan set taget i brug allerede.

Der var… Lidt af det praktiske: et ildfast fad (ikke på billederne) og en sofapude til vores nye sofa, som finder hjem til os inden længe. Lidt af det bløde: et par fritidsbukser fra Puma, som jeg har boet i, siden jeg kom hjem juleaften 😉 Lidt til mit dullehjerte: en Repair Balm fra Nilens Jord. Lidt af det hyggelige: to bøger (som jeg godt nok hverken har ønsket mig eller hørt om, men som jeg helt sikkert nok skal komme til at nyde) og den Disneyfilm, som jeg forbinder allermest med min barndom, nemlig Junglebogen. Lidt hjælp: gavekort til Matas og City Vest og penge. Gavekortet til City Vest er sammen med pengene allerede blevet forvandlet til noget tiltrængt i form af nye vinterstøvler og lidt tøj. Gavekortet til Matas har jeg endnu ikke rørt, da jeg ikke står og mangler noget her og nu. Men jeg går da selvfølgelig og spekulerer lidt over, hvad det kunne bruges til. Essies vinterkollektion kommer jo på gaden lige om lidt, og der kunne jo være noget, der fristede. Jeg har også længe haft kig på en blush fra Nilens Jord, så det kunne da være, at det skulle være nu. Ellers kunne det være, at det skulle bruges til lidt mere kedelige ting som en ny fodcreme, balsam eller olie… Hvem ved, jeg finder jo nok ud af det lige pludselig. Lidt luksus: Normalt rangerer jeg ikke mine gaver, men de to, som jeg nok er aller gladest for, må være tasken fra St. Sulpice og pungen fra Belsac. For mig er det luksus, fordi det er sådan nogle ting, som jeg ikke bare lige går ud og køber til mig selv udover i H&M.

Udover at være beæret med disse fine gaver, har jeg også været heldig i løbet af december og har vundet nogle lækre konkurrencer.
Efter at have deltaget i utallige konkurrencer måned efter måned på Purely Professionals blog, var heldet endelig med mig, og jeg vandt nogle af mine favoritter. Repair Cream 1 og Treatment 1 er begge en fast del af mine daglige ‘skønhedsrutine’. Body Lotion 1 er ny for mig, og selvom den ikke er så fed, som jeg foretrækker på denne årstid, er jeg fan.
Derudover har jeg været så heldig at vinde en øjencreme fra Qua Organic samt shampoo og balsam fra min frisør. Jeg er ret vild med øjencremen, som virker rigtig lækker og fugtgivende. Og for første gang har jeg fundet en sulfatfri shampoo, der fungerer til mit fine hår. Balsammen er til gengæld stadig på prøve, for jeg er ikke rigtig sikker på, at den dur til mit hår.

Så ja, selvom jeg starter det nye år ud uden penge på lommen, har jeg absolut intet at klage over 🙂

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

Så kan efteråret bare komme an

Jeg ved ikke med jer, men jeg kan godt mærke, at efteråret er på vej. Solen varmer mindre, og luften er blevet friskere. Men at efteråret nærmer sig med hastige skridt mærkes også på andre punkter. På huden for eksempel. Særligt de udsatte steder som hænder og læber… Derfor er jeg begyndt at sørge for at få mine vinternødvendigheder på lager.

image

De sidste vintre har Cold Cream Hand Cream fra Avene været en tro følgesvend, fordi den gennemfugter hænderne og beskytter dem i kulden uden at efterlade dem fedtede. Indtil videre skal den bare stå på natbordet og bruges om natten. Når så kulden rigtig sætter ind, skal den derimod med i tasken.

En anden favorit om vinteren er i øvrigt Tromborg Lip Cure, fordi ingen læbebalsam/-pomade fugter bedre end den. Når jeg bruger den om natten, giver den de blødeste læber, som ikke sprækker i vinterkulden. Og som den eneste læbepleje kan den modvirke de sprækkede mundvige, jeg ellers får i vinterhalvåret.
Jeg mærker allerede, hvordan den tiltagende kulde får mine læber til at svie, så der ingen tvivl om, at jeg skal have fingrene i den, så snart jeg kommer ind til byen næste gang.

Hvad har I af vinternødvendigheder?

Man har et standpunkt, til man tager et nyt

Jeg har, her på bloggen, tidligere givet udtryk for, at jeg ikke giver meget for økologisk kosmetik. Og der er vist heller ikke nogen tvivl om, at jeg sætter stor pris på milde og uparfumerede hudplejeprodukter. Noget som i høj grad skyldtes, at jeg i en periode havde problemer med stresset, intolerant og sensitiv hud.

I takt med at min hud har artet sig og er blevet mindre problematisk, er jeg dog blevet lidt mindre fanatisk på det punkt, og mit fokus har flyttet sig. Hvis bare produkterne virker og ikke stresser min hud (og passer til pengepungen!) må de gerne indeholde en smule parfume, og de må hellere end gerne være naturlige. Sidstnævnte er ikke så meget et spørgsmål om, at det ene er bedre end det andet. Jeg tror nemlig ikke på, at kemi i kosmetik er farligt. Men jeg tror på, at naturlig kosmetik er sundere for miljøet. Og det er det handler om. Nemlig at finde en balance og passe på miljøet.
Derudover synes jeg, at der er rigtig mange spændende produkter i den naturlige ende af kosmetikkens univers. Og netop derfor har flere og flere naturlige produkter fundet vej til min kosmetikhylde.

August-september 13 020 2

Min yndlingshåndcreme i øjeblikket er Matas Natur Håndcreme med gojibær og økologisk aloe vera. Den er dejlig let i konsistensen, trænger hurtigt ind, dufter skønt, og ikke mindst giver den dejligt bløde hænder. Det er ikke den fedeste håndcreme, jeg har haft fingrene i, men nu hvor jeg ikke længere deltidsjobber i et byggemarked, er de fede håndcremer heldigvis ikke livsnødvendige mere. Rudolph Care gæster i øjeblikket også min samling i form af en øjencreme. I har en anmeldelse af den til gode, men jeg kan da fortælle, at den er ganske lækker. Min faste makeupfjerner har de sidste år været fra Derma Eco. Der er simpelthen ikke nogen over. Den er mild, men effektiv, hvilket gør den perfekt til mine sarte øjne. Jeg har længe været på jagt efter en god skrubbemaske til ansigtet. Siden jeg fik fingrene i Green Peoples Fruit Scrub Exfoliator, har jeg været fan, fordi den ikke stresser min hud, men derimod efterlader den dejlig blød og glat. Zinobel Intense Repair Oil er simpelthen blevet en uundværlighed for mig. Den fugtgiver på den helt rigtige måde, den fedter nemlig ikke og tilstopper ikke porerne. Karmameju Calm Balm 02 er også blevet en rigtig ven i nødden. Den klarer både tørre læber, næsetippe, neglebånd eller rifter, der skal have hjælp til at hele. Og så er der Burt’s Bees Rejuvenating Lip Balm with Acai Berry, der har en lidt kraftig duft til min smag, men den er dejligt fugtgivende og giver bløde læber.

Som I jo nok kan se, har der sneget sig flere og flere naturlige produkter ind i samlingen, sådan at der nu er en fin balance mellem det naturlige og ikke-naturlige. Derudover drømmer jeg i øjeblikket om pudder fra UNE og lakker fra KURE BAZAAR. Og jeg synes, at SARD Kopenhagen og Rønsbøl har nogle vældig interessante produkter, som også gerne måtte finde vej til min samling.

Jeg er dog opmærksom på, at naturlige produkter kan være mindst lige så skadelige som de kemiske – i hvert fald når det kommer til risikoen for allergi. Derfor er det vigtigt, særligt hvis man har parfumeallergi, at være opmærksom på indholdsstofferne og evt. undgå dem, som kan være særligt problematiske (for eksempel de 26 særligt allergene parfumestoffer).

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

Survival kit i sommervarmen

Sikke en sommer vi har fået os! Endelig kom den, og så oven i købet for fulde gardiner 😉

Når solen står så højt på himlen, og det er så varmt, må der lidt ændringer til i den daglige rutine. Der må skrues ned for mængden af produkter. Både fordi det er for varmt at okse rundt med det hele, og fordi der er en god sandsynlighed for, at det smelter af i løbet af dagen. Det skal bare være nemt og simpelt.

Sommerprodukter 033 2Først og fremmest skal der solcreme til. Med al den snak om faren ved solen, kan man jo ikke gøre andet end at beskytte sig, for alternativet er at undgå solen helt, og det har vi jo heller ikke lyst til. Den skal nydes, mens den er her. Derudover er forbrændinger heller ikke det sjoveste at døje med.
Jeg smører mig gerne ind fra morgenstunden, som jeg ville gøre med en almindelig bodylotion. Så er jeg sikker på, at jeg ikke glemmer det. Ved jeg, at jeg skal være ude hele eller bare en del af dagen, sørger jeg gerne for at have en solcreme i tasken, så jeg kan smører mig ind igen efter nogle timer.

Jeg har som regel ikke de store problemer med solen. Jeg har kun ganske få gange i mit liv været forbrændt, så en faktor 30 er sådan set rigeligt for mig. Kærestens hud er til gengæld lidt mere sensitiv i solen, så derfor skal vi ikke længere ned.

Jeg er blevet rigtig glad for Vichy Capital Soleil Sun Cream Face spf 50. Den er perfekt, når ansigtet er i solen hele dagen, og så er den let farvet, hvilket er meget rart på dage, hvor huden ikke rigtig arter sig. Den er måske lidt til den lyse side, men umiddelbart synes jeg, at den tilpasser sig hudens egen tone meget fint. At den er let farvet gør, at den ensarter huden, men den dækker hverken rande under øjnene eller urenheder. Som det er tendensen i øjeblikket, er den lavet til ikke at fedte for meget.

La Roche-Posay Anthelios Melt-in Cream spf 30 er ellers et produkt, som er vældig hypet for tiden, særligt i blogland. Den er populær, fordi den ikke fedter, hvilket er meget rart. Til gengæld synes jeg, at den gør huden hvidlig. Jeg kan i hvert fald ikke bruge min sædvanlige concealer, hvilket jeg er ret træt af. Derfor bruger jeg den hovedsageligt på dage, hvor jeg er helt og aldeles makeup-fri. Derudover synes jeg, at den er ganske god til den creme-forskrækkede kæreste, som for en gangs skyld ikke brokker sig helt så meget over, at det fedter og klistrer.

Piz Buin Allergy Lotion spf 30 er en rigtig lækker solcreme til kroppen. Den tørrer hurtigt ind og fedter ikke.

Sommerprodukter 003 2Huden skal selvfølgelig også fugtes rigtig godt, særligt efter lange dage i solen, som jo udtørrer.
Jeg er stor fan af olier. Især på denne tid af året. Hud lapper dem i sig, og får en lidt anden glød end ved brug af almindelige bodylotions. Normalt bruger jeg bare almindelig mandelolie eller lignende, men i går var jeg løbet tør for både olie og bodylotion, og Bio-Oil er det eneste, man kan få i Bilka (som var den eneste butik, jeg lige kom i nærheden af). Jeg har endnu ikke prøvet den, men jeg har kun hørt godt om den, så det var vel på tide at få den testet. Eftersom den er helt ny, er jeg ikke klar til at kaste mig ud i en anmeldelse endnu, men umiddelbart synes jeg, at den virker meget lækker.

Sommerprodukter 023 2Læberne skal selvfølgelig også plejes.
Eucerin Acute Lip Balm er en rigtig lækker gel-læbepomade, som fugter godt igennem.
Også læberne skal beskyttes mod solen, og til det formål er Piz Buin Sun Lipstick spf 30 rigtig god. Den indeholder aloe vera, og virker dejligt fugtgivende. Nogle gange bruger jeg den alene, andre gange har mine læber brug for lidt ekstra fugt, hvor jeg så bruger den oven på en anden læbepomade.

Makeuppen skal være så minimal som muligt. I denne varme duer et kæmpe lag makeup ikke. Den smelter alligevel af, og engang i mellem synes jeg også, det er sværere for huden at ånde, hvis den er dækket af et tykt lag foundation, og hvad ved jeg.
Concealer er et must. Jeg ville ønske, at jeg ikke havde så tydelige rende under øjnene, for jeg ville gerne kunne undvære den, men jeg kommer til at se så træt ud uden. MAC Pro Longwear Concealer er rigtig god i varmen. Den dækker nemlig rigtig godt, selv ved et tyndt lag, og så holder den godt i varmen.
MaxFactor Clump Defy Mascara (water resistant) er en ny mascara-favorit. Den giver god volumen og længde og adskiller vipperne på fineste vis. Derudover drysser den ikke og smelter ikke i varmen – vigtigt!
Nogle dage har man bare en dårlig ansigtsdag, hvor huden skinner lidt ekstra, er ujævn og trist at se på, eller er dækket af urenheder. På sådanne dage er det rart med en pudder, som føles let på huden, men alligevel dækker lidt. Til det formål er jeg ret glad for L’Oréal True Match The Powder, som dækker uden at virke for pudret, og som nemt kan friskes op i løbet af dagen, hvis det er nødvendigt.

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

New love: Samling på sagerne

Når man som jeg har for vane at slæbe alverdens ting og sager, særligt dullegrej, med i tasken, kan det være meget rart at have samling på det hele.
For nylig fandt jeg den fineste lille makup-pung i H&M til sølle 30 kr. Jeg elsker farven, men derudover kan den indeholde overraskende meget, og den er derfor virkelig anvendelig.

Nyt kamera 2 259Nyt kamera 2 260Nyt kamera 2 262 21. Bodyshop Almond Hand & Nail Cream (30 ml) / 2. Karmameju Calm Balm / 3. Biotherm Beurre de Lèvres / 4. Lille neglefil og lille tre-i-ener fra Matas / 5. La Roche Posay Nutritic lips / 5. P2 Abricot Nail Care Pen / 6. Pilleæske / 7. Burt’s Bees Rejuvenating Lip Balm / 8. GOSH liner i farven ‘Pure Natural’ / 9. Hårelatikker og -nåle

Jeg er lidt af en samler, når det kommer til læbepomader, og jeg har altid flere forskellige med mig (udover dem jeg har liggende i jakkelommen). Jeg er afhængig er håndcreme, så jeg må og skal have en med mig – altid. Fil og tre-i-ener er rare at have ved hånden, hvis man knækker en negl. Hvis jeg ikke kan få klippet og filet til hænger jeg i og piller hele dagen, og det gør kun ondt værre. Multi-fugtgivere er også rare at have ved hånden, da de lige kan klare tørre pletter og andet. En negleolie-pen er klart det nemmeste af have med at gøre, når man er på farten. En hudfarvet liner og en koralfarvet lipshine er perfekte backups, hvis man lige trænger til at friske makeuppen lidt op. Og smertestillende i en pilleæske, hårelastikker og hårnåle giver næsten sig selv. De er jo bare uundværlige.

Følg Polishing Life på:
Bloglovin
eller
Instagram (@baysen)

Sommer-uniformen

Tidligere på aftenen opfordrede Beautyspace til at vise mandagens uniform frem (makeuppen altså) på Instagram. Det er så hyggeligt, synes jeg. Så jeg var ikke sen til at knipse et billede af dagens makeup, som jeg iøvrigt er ret sikker på, vil blive sommerens uniform.

image

Personligt er jeg mest til den lette makeup på denne tid af året. Det er varmt, man sveder, og så er der ikke noget ved at være smurt ind i et tykt lag makeup med risiko for, at det hele smelter af i løbet af dagen.

På billedet herover finder I mine favoritter i øjeblikket. Nogle nye, andre gamle…

La Roche-Posay Hydreane BB Creme har jeg for nylig fået tilsendt. Jeg har tidligere brugt L’Oréals og GOSH’s udgaver, men er blevet lidt træt af dem, da ingen af dem passer min hudtone helt i øjeblikket. Den ene gør min hud grålig, den anden giver et orange skær, om smitter enormt meget af. LRP’s udgave passer til gengæld perfekt, som min hud er nu. Den smelter ind i huden, føles og synes usynlig, hvilket er perfekt til denne årstid. Som bonus indeholder den spf 20.

MAC Pro Longwear Concealer har været en favorit i et stykke tid. Hvis der er noget, jeg ikke kan undvære, så er det en concealer til at dække mine rande under øjnene. Denne dækker virkelig godt, og så bliver den siddende hele dagen – også når man sveder.

La Roche-Posay Respectissme Mascara Extension er en rigtig fin mascara, som giver både længde og fylde. Og så har den en lille børste, der kan fange selv de mindste vipper i øjenkrogene.

La Roche-Posay Toleriane Teint Blush i farven Rose Doré er en ny favorit, som jeg også fik tilsendt for nylig. Den giver de fineste friske kinder på den helt diskrete måde. Endelig har jeg fundet en pudder blush, som passer mig helt perfekt i farven.

Nilens Jord Lipshine giver den perfekte lette koralfarve til læberne. Det er en blanding af en læbestift og lipgloss, som på ingen måde udtørrer læberne.

Piz Buin Sun Lipstick er uundværlig, hvis man vil passe på læberne i solen. Jeg bruger den alene eller under læbestiften.

GOSH Brow Kit er en god hjælpende hånd, hvis man som jeg har ret lyse vipper, og de ovenikøbet ikke er særlig tætte.

Hvilke favoritter har I om sommeren?

Nyt i beautyboksen #5

Jeg er en sucker, når det kommer til multifunktionelle skønhedsprodukter. Faktisk har jeg en lille samling. Det er en af de ting, som jeg har svært ved bare at gå forbi. Det er en af de ting, som jeg bare må have, når jeg falder over dem.Jeg elsker, at de kan bruges til læbepleje, tørre neglebånd, tørre pletter osv.

Maj 13 021 2

Derfor måtte denne Calm Balm fra Karmameju selvfølgelig med mig hjem, da jeg var forbi Naturskøn den anden dag.

Den er blevet brugt til alt fra tørre læber og neglebånd til en genstridig tør pande. Konsistensen er dejlig fast, men nem at fordele. Den fugter godt og lindrer, men klistrer ikke. Derudover har den en dejlig neutral duft.

Jeg er fan, og har den hele tiden ved min side, stående ved siden af sofaen, på natbordet og liggende i tasken. Og 75 kr er jo en helt overskuelig pris.

New (old) love: Den multifunktionelle fugtgiver

Måske er du en af dem, der sværger til Elizabeth Ardens Eight Hour Cream. Du har i hvert fald garanteret hørt om den, og har sikkert også haft den til at ligge i lommen eller tasken på et eller andet tidspunkt. Det har jeg i hvert fald selv. Men trods alt har jeg aldrig været 100 % fan af den. Den mærkelige, søde lugt – ja lugt, ikke duft! Den fedtede konsistens, som aldrig, aldrig nogensinde har fået lov til at røre andet end mine læber og hænder. Og ikke mindst parfumen. Og ja, jeg ved godt, at der nu er kommet en uparfumeret version, men jeg er overbevist om, at det ikke kan opveje hverken lugt eller konsistens.

For nogle år siden fandt jeg et rigtig fint og betragteligt billigere alternativ, nemlig Decubals Lips & Dry Spots Balm.

Den lugter ikke mærkeligt, den fedter ikke, men trænger hurtigt ind. Og så er den uparfumeret. Jeg bruger den til tørre læber, neglebånd og pletter. Så sent som i går brugte jeg den til min tørre, irriterede og kløende pande, hvilket den hurtigt lindrede og afhjalp. Den virker bare! Derfor har jeg den altid ved min side, hvad end jeg sidder i sofaen, sover eller er på farten.

Min første tube købte jeg for et par år siden, og siden er den fundet frem gang på gang.
Da efteråret sammen med tørre læber og pletter meldte sin ankomst for nogle måneder siden, fandt jeg tuben frem igen. Men ak! Den var blevet for gammel, den var harsk og lugtede grimt. Det sker jo med kosmetik. Så jeg skyndte mig en tur på apoteket for at købe en ny, og til min store glæde så jeg, at den havde fået en ny og meget bedre emballage. Den er en lille tyk dame, som virker mindre, selvom indholdet er det samme. Og ingen tvivl om at denne nye lille tykke dame er meget bedre end den gamle tynde sag.

Hvis du er interesseret i indholdsstoffer, og hvorfor den virker, kan du læse mere om den lille tube ovre hos Pudderdåserne, som har skrevet fine ting om den både her, her og her.

Jeg har altså genfundet min kærlighed til den lille tube.
Har du prøvet den lille sag? Eller har du et andet multifunktionelt produkt som favorit?

Gengangere #2

Endnu en genganger i min kosmetik-samling er Tromborg Lip Cure. Den er nemlig i mine øjne verdens bedste læbepleje og er helt og aldeles uundværlig!

Sidste måned forsøgte jeg at klare mig uden, da jeg var løbet tør. Det var et forsøg på at spare. Men den lille sag viste sig at være uundværlig, da mine læber begyndte at blive tørre. Derfor løb jeg ud og købte den igen, så snart der var penge på kontoen.

Der er tale om virkelig god fugtpleje til både det daglige behov, og når skaden er sket. Den er mild og cremet, og den trænger hurtigt ind, men fugter længe. Og så prikker eller svier den overhovedet ikke, som mange reparerende læbepleje-produkter ofte gør.
Jeg bruger den om natten, og når behovet melder sig.